Udkantsdanmark. Velskrevet ungdomsroman om en dreng, der ærlig talt ikke har det for nemt: Hans liv er domineret af skoleudsmidninger, biltyveri og en voldelig eks-papfar.

Inden for de seneste par år er ungdomslitteraturen drejet mere hen mod det socialrealistiske. I virkeligheden skyldes situationen primært, at fantasy-og vampyrbøger ikke længere fylder så meget i spalterne og hos boghandlere. For eksempel har forfattere som Ronnie Andersen, Anders Johansen og Renée Toft Simonsen med stor succes hele tiden skrevet såkaldt realistiske bøger. Trends kan netop være irriterende, fordi de fortrænger alt det øvrige udmærkede, der også findes, og fordi trends nogle gange erklæres gangbare af folk, der ikke ved, hvad de taler om. I England og USA taler visse folk nu om en sick lit trend, hvor den unge hovedperson er døende, selvmordstruet, lider af anoreksi eller lignende. Politikens Ditte Giese advarede sågar for nylig læserne om, at trenden snart kom til Danmark. Men helt ærligt: Danske boghylder har været aldeles fyldt med den slags siden de socialistiske halvfjerdsere. Og ikke alle bøgerne har været dårlige. Blandt andet vandt Daniel Zimakoff Kulturministeriets Børnebogspris i 2004 for En dødssyg ven, der netop handlede om en leukæmi-ramt dreng. Og jeg har ikke tal på, hvor mange ungdomsbøger om anoreksi, jeg har læst de seneste par år. Men det er ikke få.

CAROLINE Ørsums nyeste ungdomsroman, Den første freak på månen, er også socialrealisme, denne gang uden dødelig sygdom og med Udkantsdanmark som ramme. Historien handler om en dreng, der kalder sig Neil efter sin helt, astronauten Neil Armstrong. Vi møder ham i skyggen på trappen foran skolen med sin sportstaske og en Nettopose. Han er netop blevet smidt ud af efterskolens 9. klasse. Måske forståeligt, siden han har hacket sig ind på forstanderens PC og sendt mails fra den i hans navn. Vi finder senere ud af, at det er den tredje skole, han er smidt ud af inden for samme skoleår. Hans mor henter ham i en bulet - og viser det sig - stjålet bil. Den har hun taget fra sin voldelige, nu eks-kæreste Sten, der er brugtbilforhandler. Moren bærer under solbrillerne og ansigtscremen tydelige spor af mødet med Stens knoer. I bilen sidder også Neils vistnok autistiske ( halv-) bror, Samuel, der er ni år gammel, og som moren har samkvemsret med tre dage hver fjortende dag. Moren er på flugt fra Sten samt en kæmpe gæld og derfor på vej til sin søster Eva, som moren ikke har talt med, siden hun var ganske ung. Eva bor i Jylland, ikke så langt fra den tyske grænse. Hun er en skrøbelig kvinde, der er gået ned med det psykiske flag efter at være gået i stå med sit Phd.-speciale i eksistentiel angst. Eva bor alene og kender tilsyneladende ingen udover sin kat. I byens eneste overlevende forretning, en grillbar, møder Neil pigen Thea. Hun passer heller ikke ind nogen steder. Thea og Neil falder for hinanden. Måske. Mere præcist ville det være at sige, at de i desperation kærligt klynger sig til hinanden. Det eneste mål de har til fælles, er at komme væk fra det hele.

CAROLINE Ørsum er kun 22 år, men har en evne til at fange læseren via et råt, ungt, ukunstlet og moderne sprog. Det gør, at bogen på trods af sine 176 sider virker hurtigt læst. Kapitelnumrene starter på ti og tæller nedad, ligesom en raketaffyring. Det er en sjov gimmick, som de mange astronauthenvisninger understøtter ganske fint. Ørsum er efterhånden en erfaren forfatter: Hun har udgivet ti bøger siden sin debut i 2009. Den første freak på månen er en meget kompakt bog i den forstand, at der sker meget omkring Neil, men ikke så meget i ham. Ørsum tematiserer tydeligvis den sociale arv i sin nye roman. Hun undgår at fordømme og forklare ved at være konstaterende, men prisen er desværre, at man aldrig helt kommer ind på livet af personerne. Måske derfor falder den åbne slutning lidt til jorden. Man har ikke nok at fabulere over, når bogen slutter. Nedtællingen blev lidt af en fuser. Det er synd, når nu bogen er ganske velskrevet.

2013-03-15

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret