De tre forfattere, David Meinke, Caroline Ørsum og Ina Bruhn har kastet sig over at skrive en fælles krimi. Det er ikke første gang, de tre forfattere samarbejder. I 2010 skrev de hver to bøger i serien Genstart, der havde samme gennemgående forbrydelse som udgangspunktet for de seks bind, men hvor hvert bind især handlede om et aktuelt emne (hate crimes, stoffer og terrorisme for eksempel).

I Ordenen er forskellene mellem forfatterne endnu mere markante, da krimien er delt op i tre dele, der foregår i hver sin tid. Historierne foregår på Fjordsanatoriet - det nuværende Hotel Vejlefjord, som netop er fyldt 100 år - og er inspireret af dets historie. Kendetegnende for de tre hovedpersoner i romanen er, at de har været udsat for svigt.

Den første unge, vi møder, er Erik Bagge. Han ankommer til Fjordsanatoriet i 1915. Hans mor er sengeliggende og ikke rigtig klog: »Djævlen bor i din far,« advarer hun Erik: »Løb, Erik. Løb for Guds skyld, før han tager din sjæl med til helvede!« Selv om hun er gal, så er hendes ord profetiske. Erik er droppet ud af lægestudiet til farens fortrydelse. Efter en heftig drukaften bliver han af sin følelseskolde far sendt til Fjordsanatoriet, hvor han kommer i lære hos farens ven, dr. Hauervig. Erik har en kunstnersjæl, han tegner guddommeligt og forelsker sig hovedkulds i frk. Laursen, som underviser børnene. Hauervig er medlem af en skummel og hemmelig orden, Altona-ordenen, som er omdrejningspunktet for historien. Hauervig og hans kolleger udfører dødelige eksperimenterende medicinale og kirurgiske forsøg på patienterne uden deres accept. Erik vil flygte fra sanatoriet med frk. Laursen, men svigter i det afgørende øjeblik. Han giver efter for Hauervigs og sin fars strenge krav og mister grebet om sig selv.

I 1952 ankommer Inger til Fjordsanatoriet, der nu er omdannet til en psykiatrisk klinik. Hun behandles af ingen ringere end den aldrende Erik Bagge, der er blevet en hård hund og fortsat eksperimenterer med behandlinger. Ingers forældre er døde og hun og hendes søskende boede hos en ondskabsfuld onkel. For at beskytte sig selv og sine søskende mod onklen har hun været nødt til at slå onklen ned med et strygejern. Deraf indlæggelsen. Det ender også grueligt galt.

I 2011 dukker den 17-årige Gil op. Han er barnebarn af en af Erik Bagges assistenter. Faren orker ham ikke - alle kostskolerne har smidt ham ud efter tur og nu er han midlertidigt placeret i sanatoriet, nu Fjordhotellet. Gils farfar er tidligere læge, men har fået frataget sin autorisation. Og driver fortsat sine ulovlige eksperimenter i hotellets kældre.

De tre dele er fortalt på hver sin tidstypiske måde: Erik Bagges historie er dagbogsoptegnelser, Ingers er breve til sine søskende og Gils er mails til kæresten. Sproget forsøger at afspejle perioden, men gør det bestemt ikke konsekvent ( og heller ikke retstavningsmæssigt). Det ville også gøre det unødvendigt vanskeligt for unge at læse bogen. Men man mærker, at forfatterne ( og karaktererne) liver mærkbart op, jo tættere de kommer på nutiden. Det er svært at komme igennem første dels omgang selvmedlidende udgydelser. Erik Bagge er grundlæggende ikke så interessant som person. Hans forvandling fra tvivlende kunstnersjæl til en dansk udgave af Doktor Mengele er ikke helt overbevisende. Men fra anden del er der fart over feltet. Her er der anderledes handlekraft hos Inger og den uregerlige Gil. Efter læsningen er der fortsat enkelte løse tråde, der ikke bindes sammen, men undskyldes med det overnaturlige. Ordenen er et interessant eksperiment: Stedvis meget spændende, men noget ujævn.