Verdenslitteratur. Oscar K. har gendigtet Don Quijotes to bind med vovemod og ikke så lidt frækhed. Og Lilian Brøgger har illustreret med drilsk respekt.

Da Cervantes udgav Don Quijote i 1605, blev den bogstavelig talt revet ned fra hylderne. Romanen handler om Alonso Quixano, der bor med sin niece og sin husholderske på sin herregård i La Mancha i Spanien. Han læser så mange ridderromaner, at han bliver helt tosset. Alonso Quixano bliver så overbevist om, at ridderromanerne er historiske værker, at han omdøber sig selv til Don Quijote og opfinder en skønjomfru, Dulcinea af Toboso, som han vælger at tilbede – for sådan en skønjomfru skal der til, hvis man skal være ridder. Så lokker han den godtroende Sancho Panza til sig som væbner mod at forære ham et ørige, som de må vinde i ærlig kamp på deres kommende eventyr. Og så tager de ellers af sted.

Romanen er bygget op omkring en lang række episoder, og der optræder et hav af indskudte fortællinger i romanen, som fortælles af forskellige folk, Don Quijote møder på sin vej. Historiens kilde er angiveligt en maurer, Sidi Hamed Benengeli, der indimellem bliver ganske synlig, som da fortælleren går i stå midt i en kampscene, fordi resten af maurerens arabiske manuskript er gået tabt. Heldigvis finder fortælleren en kopi af manuskriptet, og kampscenen kan fortsætte, efter at oversætteren har fået det arabiske oversat til spansk. Inden for de seneste år er værket blevet oversat hele to gange til dansk. Herudover findes der et utal af forkortede udgaver, og man kan finde uddrag af romanen udgivet som billedbøger til børn og som små muntre fortællinger.

Nu har vi fået en helt moderne gendigtning af hele Cervantes Don Quijote, både bind 1 og bind 2, der udkom ti år efter den første. Det er en kolossal og meget modig opgave, som Oscar K. her har påtaget sig for Dansklærerforeningens forlag. Tidligere er udkommet en gendigtning af Shakespeares Hamlet, også af Oscar K.

Ideen med serien, der henvender sig til børn og voksne fra cirka 14 år, er at åbne læseren for nogle markante værker i verdenslitteraturen. Hensigten er ikke, at man skal kunne forstå værket, men at man skal få lyst til at forstå det.

Nu er den gode Oscar K. med det borgerlige navn Ole Dalgaard kendt for at være både modig og temmelig belæst. Og skør på sin egen måde, tror jeg, at jeg må tilføje. For gendigtningen er blevet til et helt nyt eventyr, hvor Rosinante – det øg, som Don Quijote ridder på – nu er blevet til en gammel traktor. Sanchos elskede æsel er forvandlet til en knallert. Sproget er frækt og sprællevende. Og som Oscar K. skriver (ganske vist som et citat fra originalens 9. kapitel): »Historiefortællere skal være præcise, sandfærdige og koldsindige. De skal uden frygt, had eller sympati følge sandheds vej, som er historiens kilde, tidens modstander, handlingens forrådskammer, fortidens vidne, nutidens eksempel og fremtidens advarsel.«

I ånden har Oscar K. fulgt dette udmærkede råd fra Cervantes. Oscar K. har været nede at rode i historiens kilde og hermed skabt et moderne eventyr, som respekterer originalen, men som samtidig tilføjer et pust af modernitet, der får de godt 500 år, der er gået siden udgivelsen, til at gå sporløst hen over den berømte ridderhistorie.

Det er et helt lille kunstværk, som Lilian Brøgger har illustreret med præcis samme respektfulde og drilagtige frækhed, som en sådan roman kræver. Her er frække damer, rigtige spanske mænd og mange drabelige illustrationer af alle de kampscener og klø, som Don Quijote og hans væbner udsættes for. Vanen tro, når det nu er en Oscar K.-bog, er der mange hunde i illustrationerne, som ikke undlader at kommentere de mange tosserier, ridderen har gang i. Det er blevet til en koncentreret gendigtning i ord og billeder, som ligger lunt i ånden fra originalen. Fabelagtig læsedrilsk og spændstigt illustreret.

2009-12-31

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret