Ænsyklopædi. Alfabetisk ordnede vrøvlede og tankevækkende fortællinger

Nettet er ved at æde de gamle encyklopædier op. Når selv det aristokratiske, hæderkronede Britannica kan udkonkurreres af et gratistsite som Wikipedia, er de trykte encyklopædiers verden ved at forgå. Men selv om tiden går og nye medier afløser de gamle ændrer de grundlæggende lyster sig ikke: der er stadig behov for at holde fastholde ens forståelse af verden og for at organisere denne viden. Og om nogen har børn en videnskabelig tilgang til verden. De skal lære alting og har brug for at huske det, de lærer. De skal erfare og smage verden. De tester deres rækkevidde i verden ved ikke at træde på mellemrummet mellem fliserne. De tæller, hvor mange trappetrin der er fra mormors hoveddør til hendes lejlighed oppe på tredje sal. De samler på alt muligt skrammel, som Yu-Gi-Oh kort eller små sten, de finder på vejen eller på naboens indkørsel, og som har sjove former eller farver.

Smags- og synsmæssigt er encyklopædier egentlig ikke så spændende for børn. Der står i virkeligheden så lidt i dem. Det, der står om hver enkelt ting er meget kort og så er det skrevet i et kompakt, ikke særlig enkelt sprog, som kræver yderligere fortolkning, før indholdet giver mening. Men så kan man i stedet, som Elin Algreen-Petersen har gjort - tænke encyklopædien helt om og lave den om til en Ænsyklopædi for børn. Når børn samler på ting, der ligner skrald, men som for børn er skatte, hvorfor så ikke få fabulerende og mærkelige historier og billeder ud af ord og vrøvleord? Nu er Elin redaktør på Gyldendal, så som sagt så gjort og således har et overflødighedshorn af historier i tekst og billede netop set dagens lys i »Børnenes Ænsyklopædi«, der for sølle 229 kr. tilbyder 200 siders gennemillustrerede skrammelord, der skjuler skatte. Om ordet »evig« hedder det for eksempel: »Når noget varer over en time - cirka.« Og det kan jo være temmelig præcist, når man er barn, ligesom »Istid« for børn ikke lige er det, som Salmonsens ville fortælle om sagen.

Ænsyklopædien indeholder såvel korte opslag som længere historier, og blandt dem er der vrøvlerier, eventyr og reelle historier, der lige så godt kunne have været en billedbog for sig, som Zimakoffs historie under ordet »Skrænt«. Bidragyderne er alle kendte repræsentanter inden for børnebogsverdenen og tæller blandt andre Bodil El Jørgensen, Benni Bødker, Cecilie Eken, Dorte Karrebæk, Jens Blendstrup, Jesper Wung Sung, Lars Bukdahl, Oskar K, Sally Altschuler med flere. Illustrationerne er en historie for sig - opgaven må have været vanvittig morsom, for illustrationerne sprudler og leger med ordene så det er en lyst. Også her er der vægtige navne repræsenteret, som for eksempel Helle Vibeke Jensen, Pernille Kløvedal, Tove Krebs Lange, Cato Thau-Jensen, Otto Dickmeiss og Rasmus Bregnhøi. Plus alle dem jeg ikke nævner, som ikke er få!

Som der står i forordet, så er et forord »ikke ét ord, men mange, som står lige der, hvor bogen skal til at begynde, men ikke rigtigt er gået i gang. Et forord fortæller, hvad der skal til at ske, når læseren bladrer.« Det er jo sandt nok, og man bør måske tilføje, at en anmeldelse som denne må opgive at fortælle, hvad der kommer til at ske, når læseren vil komme til at bladre i bogen. Men helt sikkert er det, at der vil ske undere. »Børnenes Ænsyklopædi« er årets mest overflødige, ekstravagante, tidsrøvende og fortryllende bog. En ægte coffee table book for børn og barnlige sjæle.

Smags- og synsmæssigt er encyklopædier egentlig ikke så spændende for børn. Der står i virkeligheden så lidt i dem. Det, der står om hver enkelt ting er meget kort og så er det skrevet i et kompakt, ikke særlig enkelt sprog, som kræver yderligere fortolkning, før indholdet giver mening. Men så kan man i stedet, som Elin Algreen-Petersen har gjort - tænke encyklopædien helt om og lave den om til en Ænsyklopædi for børn. Når børn samler på ting, der ligner skrald, men som for børn er skatte, hvorfor så ikke få fabulerende og mærkelige historier og billeder ud af ord og vrøvleord? Nu er Elin redaktør på Gyldendal, så som sagt så gjort og således har et overflødighedshorn af historier i tekst og billede netop set dagens lys i »Børnenes Ænsyklopædi«, der for sølle 229 kr. tilbyder 200 siders gennemillustrerede skrammelord, der skjuler skatte. Om ordet »evig« hedder det for eksempel: »Når noget varer over en time - cirka.« Og det kan jo være temmelig præcist, når man er barn, ligesom »Istid« for børn ikke lige er det, som Salmonsens ville fortælle om sagen.

Ænsyklopædien indeholder såvel korte opslag som længere historier, og blandt dem er der vrøvlerier, eventyr og reelle historier, der lige så godt kunne have været en billedbog for sig, som Zimakoffs historie under ordet »Skrænt«. Bidragyderne er alle kendte repræsentanter inden for børnebogsverdenen og tæller blandt andre Bodil El Jørgensen, Benni Bødker, Cecilie Eken, Dorte Karrebæk, Jens Blendstrup, Jesper Wung Sung, Lars Bukdahl, Oskar K, Sally Altschuler med flere. Illustrationerne er en historie for sig - opgaven må have været vanvittig morsom, for illustrationerne sprudler og leger med ordene så det er en lyst. Også her er der vægtige navne repræsenteret, som for eksempel Helle Vibeke Jensen, Pernille Kløvedal, Tove Krebs Lange, Cato Thau-Jensen, Otto Dickmeiss og Rasmus Bregnhøi. Plus alle dem jeg ikke nævner, som ikke er få!

Som der står i forordet, så er et forord »ikke ét ord, men mange, som står lige der, hvor bogen skal til at begynde, men ikke rigtigt er gået i gang. Et forord fortæller, hvad der skal til at ske, når læseren bladrer.« Det er jo sandt nok, og man bør måske tilføje, at en anmeldelse som denne må opgive at fortælle, hvad der kommer til at ske, når læseren vil komme til at bladre i bogen. Men helt sikkert er det, at der vil ske undere. »Børnenes Ænsyklopædi« er årets mest overflødige, ekstravagante, tidsrøvende og fortryllende bog. En ægte coffee table book for børn og barnlige sjæle.

2007-11-16

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret