Luk vindue

Alvor og eftertænksomhed i et actionpræget univers

Cecilie Eken: Tillid. Karana-galaksen II. 287 sider. 199,95 kr. Høst og Søn.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Cecilie Ekens serie om Karanagalaksen har taget lidt af vores nutidige
virkelighed og pakket det ind i fremtidens ramme
.

Cecilie Eken er en tænksom forfatter, der kan lide at udfordre sig selv og læseren.
Karanagalaksen er en serie, hvor Cecilie Eken undersøger vanskelige emner som tillid,
styrke, kærlighed, loyalitet og menneskelighed. Handlingen udspiller sig i en galakse, der
består af 193 jordlignende planeter, der alle har forskellige kulturer med træk, der ligner
noget, vi kender fra menneskehedens historie her på Jorden. Galaksen blev i sin tid opdaget
og befolket af De Rejsende, der er udødelige væsner, der måske var mennesker engang.
Planeterne har indtil nu sameksisteret fredeligt forenet i Forbundet, men fyrst Almaz fra
planeten Kamenia, som nu har tømt sin planet for alle ressourcer, har besluttet sig for at gå i
krig og vinde magten over Forbundet. Den idylliske planet Hvidøy er det første offer for fyrst
Almaz planer. Det lykkes dog for prinsesse Saga at flygte fra planeten, fast besluttet på at
standse fyrsten. I andet bind i serien er hun landet på fyrst Almaz planet sammen med sin
mormor og en repræsentant for Forbundet for at kræve, at fyrsten skal forlade Hvidøy. Men
allerede fra begyndelsen går det galt, idet mormoren og repræsentanten bliver myrdet, da de
leverer beskeden til fyrsten, og det lykkes kun lige akkurat for Saga at undslippe med livet i
behold. Hendes eneste chance for at standse fyrsten er nu at få kontakt med fyrstens søn
Illarion, som hun på Hvidøy i øvrigt blev temmelig glad for.

Det er ikke et tilfælde, at der lige præcis er 193 planeter i Karanagalaksen. Det er lige så
mange medlemslande, som der findes i FN. Det giver også sig selv, at da Kamenias fyrste ved
sin uhæmmede minedrift har udpint sin planet så meget, så er hans eneste mulighed for på
langt sigt at fastholde sin betydning at besætte andre planeter. Således har Eken taget lidt af
vores virkelighed og pakket det ind i en scifi-ramme. Karana betyder årsag på hinduisme og
er en del af karmalæren, hvor alle handlinger har en indbygget konsekvens. Således også i
romanen, hvor alle handlinger har en betydning.

Der er i serien en indbygget fortæller, der som allerede titelbladet lader os vide, består af
optegnelser, som er efterladt i hukommelsen på Sagas rumskib. Sproget, som romanen
tilbyder, er dog ikke særlig log-agtigt. Hør blot indledningen: ”Karmenias bjergtoppe er
dækket af skyskrabere. Nogle rager op som firkantede monolitter, sorte og blanke, andre
snor sig organisk om klippetinderne, rundede, buede flader som bølger i skinnende sølv.
Nogle ender i tårne med spir, forsiringer og enorme statuer af fabeldyr, der bærer fakler,
kloder eller stjernesten i deres kløer.” Det er smukt og helt i tråd med Ekens øvrige
forfatterskab, der er kendetegnet ved, at hun sprogligt fremstår meget bevidst. Fortælleren
er det meste af tiden blot iagttager, men i løbet af romanen blander denne sig i handlingen
på et afgørende øjeblik.

En anden gåde er De Rejsende, der såvel i første som andet bind tager aktivt del i
handlingen, selv om de af galaksens beboere bliver betragtet som en slags guder. Det er også
uomtvisteligt, at De Rejsende har en næsten overnaturlig magt og evner. Det giver mening,
at de måske engang har været mennesker, fordi De Rejsende viser sig at være ganske
uberegnelige. De er desuden lige så tvetydige som de hinduistiske guder, galaksens navn
antydningsvist henviser til.

Man kan sagtens nøjes med at læse serien som en slags fantasy rumeventyr med den næsten
lidt for perfekte og modige Saga i hovedrollen. Bøgernes rige sprog og indbyggede referencer
til menneskets grundvilkår og de næsten Shakespeare-agtige dilemmaer giver imidlertid
serien en god dybde, som uden tvivl skal udvikle sig yderligere i løbet af det kommende bind
i serien. På den måde er der sneget en del alvor og eftertænksomhed i ungdomsbogens
action-prægede univers.

Anmeldelse tidligere bragt den 09-01-2019 i Kristeligt Dagblad

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret