Luk vindue

Blandt guder og mennesker i rummet

Cecilie Eken: Karanagalaksen. Log I - Styrke. 240 sider. 199,95 kroner. Høst & Søn. Udkommer i dag. 5 stjerner ud af 6

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Cecilie Eken fejrer sine 25 år som forfatter med en filosofisk rumserie om det at være menneske.

Cecilie Eken er en meget sprogbevidst forfatter, der i 2007modtog Kulturministeriets forfatterpris for ´Mørkebarnet´, som er noget så usædvanligt som en billedbog skrevet i form af en Shakespeare-sonet. Hendes romaner har typisk komplekse temaer, der ligger godt indlejret i en solid og fængende historie. Hun fejrer i år sit 25-årsjubilæum som børneog ungdomsbogsforfatter med første bind i serien ´Karanagalaksen´, som har det lidet inspirerende navn ´Log I - Styrke´, idet fortællingens ramme består af en række indtalte logs i et rumskib. Det skal man nu ikke lade sig narre af: Det er på ingen måde kedeligt! Det er Ekens første science-fiction roman, men bogen svælger ganske befriende hverken i teknologisk fascination eller forfalder til en navlebeskuende lovprisning af det univers, som forfatteren har skabt. Sprogligt fastholder Cecilie Eken en nærmest gammeldags, romantisk stemning midt i alt det fremmede.

Karanagalaksen er en verden, der består af 193 jordlignende planeter, der alle har forskellige kulturer. Hovedpersonen, pigen Saga, stammer fra den fredelige og harmoniske planet Hvidøy.

En dag ankommer fyrst Almaz fra den rige planet Kamenia uanmeldt og besætter Hvidøy. Som læsere dumper vi ind i romanen, da Saga er alene på flugt i et lille, halvt sønderskudt rumskib, på vej væk fra Hvidøy-planeten.

Hun er ved at gøre sig klar til at lægge sig i en evig dvale, mens rumskibet sejler videre i det store univers uden mål eller brændstof, da stort set alle instrumenter er ødelagte.

Vi får langsomt hendes historie fortalt, indtil læseren når frem til det tidspunkt, hvor hun befinder sig i rumskibet.

Fyrsten vil gerne have, at Saga gifter sig med hans ældste søn, Rodion. Hun har nemlig det, som man kalder ´Styrke´, som er en slags nedarvede magiske evner, som nogle få, udvalgte mennesker har.

Saga nægter, men begynder imidlertid over tid at fatte sympati for fyrstens yngre søn, Illarion. Set fra det synspunkt er der tale om et trekantsdrama, men det er det kun tilsyneladende.

Eken har nemlig et andet og mere filosofisk sigte med sin historie. For hende er det selve menneskeligheden, der er under lup, og små antydninger af dette begynder at fylde mere og mere i historien.

Fyrsten har en hemmelig og mørk agenda, som involverer mystiske kemiske forsøg med mennesker, der på en eller anden måde skal styrke sønnen Rodion. Kun langsomt går det op for Saga, at hun svæver i den yderste fare, og at det ikke blot er et giftermål, der er på spil.

Karanagalaksen blev i sin tid opdaget og befolket af De Rejsende, som er udødelige væsener, der måske var mennesker engang. Disse væsener møder vi i slutningen af dette første bind, der hedder ´Log I - Styrke´. De Rejsendes guddommelige fernis fastholdes, men perspektiveres kraftigt i forhold til menneskets ansvar for deres eget liv og De Rejsendes enigmatiske og evighedsprægede tankegang.

´Karanagalaksen´ fremstår som et virkelig ambitiøst værk for børn og unge.

Romanens kernehistorie cirkler om magt og kærlighedsintriger, men reelt kun som en løftestang for forfatterens virkelige mål om at kaste sig ind i spændende tankeeksperimenter med læseren som spændt deltager.

Romanen synes også at lægge an til at tematisere gudernes ændrede rolle og status i menneskelivet. Et nøglespørgsmål er, om fyrst Almaz har fået hjælp af de hidtidige neutrale kaptajner, som også er en slags rejsende gudeskikkelser, der er i stand til at fragte mennesker og varer mellem galaksens mange planeter.

Der er nok at tænke over hos Eken, og selv læsere, der måske ikke er så begejstrede for science fiction, vil her finde en god forklaring på. hvorfor genren er så populær.

Det bliver interessant at se, om Eken kan fastholde samme energi og følge de mange tråde, som hun har lagt ud, i de følgende bind i serien.

Anmeldelse tidligere bragt den 23-05-2018 i Kristeligt Dagblad

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret