Luk vindue

Fluernes moder

Jacob Grey: Vildvæsner 2 - Fuglehæren. Oversat af Elisabeth Kiertzner. Gyldendal. 294 sider. 199,95 kr.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ulækkert. Skurken har et rådnende grisehoved liggende på sit bord og er ude efter Caws arvestykke i andet bind af serien om vildvæsner.

Det første møde med den 13-årige forældreløse dreng Caw i bogen Kragetaleren var en stærk oplevelse.

I starten er Caw bare en mærkelig dreng, der bor i toppen af et træ og kan tale med krager. Senere finder man ud af, at byen Blackstone er fyldt med vildvæsner. Det er mennesker, der kan tale med og styre en helt bestemt dyreart. Caw kan tale med krager, mens andre kan tale med edderkopper, rotter, mus, ja, selv kakerlakker. De onde har de mest ulækre dyr, hvilket måske er lidt uretfærdigt.

I første bind skulle Caw besejre edderkoppemanden, denne gang er det fluernes moder. Og tro mig, de onde er ikke bare grumme. De er helt vildt klamme og ubeskriveligt ondskabsfulde. Hør, hvor hyggeligt fluemoderen har indrettet sig: »Midt på bordet lå et halvt opløst grisehoved og smilede til dem. Fluerne kravlede hen over det rådnende kadaver, og maddikerne myldrede ud af en tom øjenhule.« En fjende, der kan styre fluer, er svær at skjule sig for. Fluer er som bekendt alle vegne og kan snige sig ind, hvor man mindst venter det. Fluemoderen er ude efter en lille, sort sten, som Caw har arvet. Kun fluemoderen ved, hvad stenen kan, og skyr ingen midler for at få fat i den.

Caw har kun ganske få venner til at hjælpe sig. En af dem er en pige, som måske slet ikke er til at stole på. En anden kan tale med ræve, en har duerne i sin magt, og den sidste kan håndtere mus. Sådan en kamp kan ikke vindes med styrke alene.
Det kræver kløgt og en stålsat vilje, der betyder, at Caw er parat til at ofre sit liv, hvis det bliver nødvendigt.

Jacob Greys romantrilogi om Caw er utrolig mørk og minder ikke om andre fantasyromaner. Historien foregår i nutiden i en helt normal storby. Alle, som Caw omgiver sig med, er hjemløse. De lever af at skralde og af det, dyrene kan slæbe hjem. Derfor er den del af byen, som Caw færdes i, det mest forfaldne og sørgelige, man kan forestille sig.

Vildvæsnerne er som regel udstødte og stoler ikke på nogen og kun nødigt på hinanden. På den måde holder historien dig fast i et univers, du tror, du kender, men hvor alt potentielt kan udgøre en fare. Det føles hypnotisk og uhyggeligt på en meget nærværende og virkelig måde.

Oversætteren har virkelig gjort et fremragende stykke arbejde, så stor ros til hende. Andre har også fået øje på seriens styrke, for filmrettighederne er allerede solgt, og bøgerne er udgivet i mere end 30 lande.

Anmeldelse tidligere bragt den 21-10-2016 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret