Luk vindue

Når magien ikke tager magten

Siri Pettersen: Odinsbarn. Ravneringene 1. Oversat af Rolf Stavnem. Høst og Søn. 576 sider. 199,95 kr.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Fantasy. Anderledes og fremragende norsk fortælling om et menneske på det forkerte sted på det helt rigtige tidspunkt.

Odinsbarn er Siri Pettersens debut som forfatter, men det skulle man ærlig talt ikke tro. Hun har en stille, men meget intens tilgang til sin fortælling. Man mærker et stort nærvær, når man læser historien. Det føles, som om Siri Pettersen fuldstændig ved, hvordan det er at være hovedpersonen, Hirka Haleløs. Samtidig har forfatteren et temmelig godt overblik over sin historie og den verden, hendes karakterer færdes i.

Romanen handler om Hirka, der skulle være ofret ved en ceremoni ved en stencirkel, da hun var baby. Men hun bliver reddet af Thorrald, der er en slags naturlæge og lever af at rejse rundt og sælge salver og urter. Hirka er tydeligvis et menneske, men hun befinder sig i en verden, hvor folk har haler og er udstyrede med en speciel evne, som de kalder at favne. Det, som alle i denne verden frygter, er de blinde. Det er en slags monstre, der ikke kan favne, og som kommer ind gennem stencirklerne. Thorrald ved, at folk vil tro, at Hirka er en vanskabning, så han laver et ar i hendes ryg, der hvor halen normalt sidder, og fortæller alle, at en ulv bed halen af. Det går fint, så længe hun er barn. Men efterhånden som Hirka vokser op, bliver det tydeligt for alle, at hun ikke kan favne som de andre.

I Thorralds verden har 12 familier regeret i 1.000 år. Hirka bliver som barn meget gode venner med Rime, sønnen i en af de 12 familier. Det bliver et vigtigt venskab, for handlingen i romanen kredser dels om Hirkas venskab med og kærlighed til Rime, dels om de korrupte rådsmedlemmer. At være korrupt betyder, at man gør ting for penge, som egentlig ikke er i orden.

Siri Pettersen tager sig tid til at få tegnet et ret detaljeret billede af Thorrald og Rimes verden, så man er godt rustet, når handlingen pludselig tager fart. Et af rådets medlemmer dør og skal udskiftes.

De andre medlemmer vælger med én stemmes flertal den nederdrægtige Urd som efterfølger til rådsstolen, fordi han er den ældste søn i familien. Urd har imidlertid sine egne planer. Inden længe har han ført landet i krig og pønser på at myrde flere af rådsmedlemmerne. Hirka bliver erklæret uønsket og jages, som om hun var en af de blinde, der truer landets eksistens. Men Hirka er ikke så nem at få has på og har Rime på sin side. Selvom Rime er sympatisk, er han også uddannet som snigmorder for rådet, så der er ikke mange, der kan klare ham i nærkamp.

Det gode ved romanen er, at magien ikke tager magten over fortællingen på trods af de evner, som folk har i Rimes verden. Ingen er uovervindelige, og selv Rime bliver alvorligt såret undervejs. Selvom det er fantasy, virker romanen jordbunden og troværdig og formår på den måde også at blive en fortælling om at finde sin plads i verden og tage ansvar for sit liv. Bogen er utrolig fængende, og jeg må tilstå, at jeg sad oppe det halve af natten for at læse den til ende. Det er med andre ord en fantastisk god roman, som man bør glæde sig til at læse.





Anmeldelse tidligere bragt den 10-06-2016 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret