Luk vindue

Finske valg

Marjatta Levanto & Julia Vuori (ill.)  : Leonardo oikealta vasemmalle (Leonardo fra højre til venstre). 116 sider. EUR 40. Teos.
Maria Turtschaninoff: Maresi. Krönikor från Röda klostret. 216 sider. EUR 24. Schildts & Söderströms

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Nordisk Råd. En spejlvendt Leonardo og en ø fuld af piger, der tilbeder den store Moder.

Turtschaninoffs krønike er det finlandssvenske indslag til Nordisk Råds børne-og undomslitteraturpris. Fortælleren er den trettenårige novice Maresi Enresdotter, som er i lære på den vanskeligt tilgængelige kvindeø Menos.
På kvindeøen har mænd ingen adgang. Og klosteret på øen bruges til tider som et sted, hvor de grimme døtre bliver sendt hen for at blive opdraget og lære at læse og skrive, så de har en bedre chance for at blive gift. Eller hvor kvinder i nød kan søge tilflugt.

Kvindernes religion og dagligdag er centreret om Urmoderen, som har tre primære fremtrædelsesformer: Moderen, Jomfruen og Heksen. Krønikeskriveren starter med at afsløre, at det bliver en fortælling om blod og knuste knogler, men i stedet følger vi først og fremmest rutinerne i klosteret.

En dag ankommer pigen Jai til øen på flugt fra sin voldelige far. Det bliver Maresis opgave at sætte Jai ind i klosterlivet og Urmoderens mysterier. Det viser sig, at både Maresi og Jai har været vidner til deres søsters død. Maresi på grund af fattigdom, Jai fordi faren begravede storesøsteren levende i forbindelse med et æresdrab. Fortællingen fokuserer stort set udelukkende på pigernes kamp for at overvinde deres respektive traumer og finde deres magiske kræfter. Til sidst finder Jais far frem til øen, og kvindernes magi folder sig for alvor ud, da de skal forsvare sig mod hans og hans mænds angreb.

Maria Turtschaninoffs fantasyroman fik mig til at tænke på Ursula Le Guins bøger om Troldmanden fra Jordhavet. I den fjerde bog i serien lader Le Guin pigen Tehanu overtage hovedrollen efter troldmanden Ged, som til gengæld har mistet al sin magi og skal lære at blive en almindelig - og gammel - mand.

Der er samme feministiske tematik i Maresis historie, nærmest som en kommentar i middelalderlige klæder til vor tids uretfærdige samfund. Bogen foregår i samme øhav som en af Turtschaninoffs tidligere romaner, og mon ikke det også betyder, at der vil komme en fortsættelse, ganske som Le Guin i øvrigt har fortsat med at skrive om Jordhavet. Dog har jeg umådeligt vanskeligt ved at se andet end piger læse om Maresis kvaler med at finde sin indre gudinde. Selv om romanen sprogligt er fremragende, er der noget altmodisch over selve historien, som forstærkes af fortællingens meget sindige tempo.

MAN bliver ikke mindre overrasket over den finske jurys valg, når man finder ud af, at den anden bog, de foreslår til prisen, er en gedigen og velillustreret fagbog om Leonardo da Vinci. Bevares, det er en udmærket bog, men hvad er der specielt finsk ved den? Marjatta Levanto har formidlet kunst for børn siden 1980erne og har en omfattende produktion af kunstbøger bag sig, hvoraf flere henvender sig til børn og unge. Bogen om Leonardo da Vinci er først og fremmest illustreret af mesterens egne værker, men Julia Vuori har bidraget med flere farvemættede illustrationer og vignetter, som egentlig passer godt ind i bogen, selv om de på ingen måde kan måle sig med Leonardos egne kreationer. Gennem læsningen bliver man klogere på da Vinci, der skrev sine noter spejlvendt og fra højre mod venstre. Ingen ved helt hvorfor, men nogle mener, at det skyldes, at han var bange for, at folk ville stjæle hans ideer, hvorfor han også til tider bevidst lavede forkerte tekniske tegninger i sine noter. Den sidste oplysning finder vi dog ikke i bogen, og heller ikke, at Leonardos noter blev opbevaret til eftertiden, netop fordi de var så vanskelige at læse, at man troede, at han kunne være en spion og brugte kodesprog.

Til gengæld indeholder bogen fremragende og grundige analyse af nogle af geniets mesterværker: Mona Lisa, Madonna og barnet med Skt. Anne, Johannes Døberen og Den Sidste Nadver. Hertil en dybfølt beskrivelse af da Vincis empiriske og observerende arbejdsmetode.

Ved endt læsning har man fået en unik indsigt i, hvad der i virkeligheden er specielt ved Mona Lisa, og hvordan kunstnerens arbejdsmetode i den grad præger hans værker. Netop på grund af de skarpsindige gennemgange af værkerne kommer man som læser umærkeligt til at overveje, hvordan man selv bedst lærer og dygtiggør sig inden for det felt, man ønsker.

Bogen har indbyggede formelle svagheder: Jeg savner for eksempel et indeks og klare kapitler, idet forfatteren, formentlig inspireret af da Vinci selv, indimellem springer overraskende hurtigt mellem emnerne. Leonardo fra højre til venstre er en bog, man bliver klogere af, men måske ikke det bedst egnede valg til lige præcis denne prisuddeling.

Anmeldelse tidligere bragt den 24-07-2015 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret