Luk vindue

Finske valg

Marjatta Levanto & Julia Vuori (ill.)  : Leonardo oikealta vasemmalle (Leonardo fra hjre til venstre). 116 sider. EUR 40. Teos.
Maria Turtschaninoff: Maresi. Krnikor frn Rda klostret. 216 sider. EUR 24. Schildts & Sderstrms

Af DAMIN ARGUIMBAU

Nordisk Rd. En spejlvendt Leonardo og en fuld af piger, der tilbeder den store Moder.

Turtschaninoffs krnike er det finlandssvenske indslag til Nordisk Rds brne-og undomslitteraturpris. Fortlleren er den trettenrige novice Maresi Enresdotter, som er i lre p den vanskeligt tilgngelige kvinde Menos.
P kvindeen har mnd ingen adgang. Og klosteret p en bruges til tider som et sted, hvor de grimme dtre bliver sendt hen for at blive opdraget og lre at lse og skrive, s de har en bedre chance for at blive gift. Eller hvor kvinder i nd kan sge tilflugt.

Kvindernes religion og dagligdag er centreret om Urmoderen, som har tre primre fremtrdelsesformer: Moderen, Jomfruen og Heksen. Krnikeskriveren starter med at afslre, at det bliver en fortlling om blod og knuste knogler, men i stedet flger vi frst og fremmest rutinerne i klosteret.

En dag ankommer pigen Jai til en p flugt fra sin voldelige far. Det bliver Maresis opgave at stte Jai ind i klosterlivet og Urmoderens mysterier. Det viser sig, at bde Maresi og Jai har vret vidner til deres ssters dd. Maresi p grund af fattigdom, Jai fordi faren begravede storessteren levende i forbindelse med et resdrab. Fortllingen fokuserer stort set udelukkende p pigernes kamp for at overvinde deres respektive traumer og finde deres magiske krfter. Til sidst finder Jais far frem til en, og kvindernes magi folder sig for alvor ud, da de skal forsvare sig mod hans og hans mnds angreb.

Maria Turtschaninoffs fantasyroman fik mig til at tnke p Ursula Le Guins bger om Troldmanden fra Jordhavet. I den fjerde bog i serien lader Le Guin pigen Tehanu overtage hovedrollen efter troldmanden Ged, som til gengld har mistet al sin magi og skal lre at blive en almindelig - og gammel - mand.

Der er samme feministiske tematik i Maresis historie, nrmest som en kommentar i middelalderlige klder til vor tids uretfrdige samfund. Bogen foregr i samme hav som en af Turtschaninoffs tidligere romaner, og mon ikke det ogs betyder, at der vil komme en fortsttelse, ganske som Le Guin i vrigt har fortsat med at skrive om Jordhavet. Dog har jeg umdeligt vanskeligt ved at se andet end piger lse om Maresis kvaler med at finde sin indre gudinde. Selv om romanen sprogligt er fremragende, er der noget altmodisch over selve historien, som forstrkes af fortllingens meget sindige tempo.

MAN bliver ikke mindre overrasket over den finske jurys valg, nr man finder ud af, at den anden bog, de foreslr til prisen, er en gedigen og velillustreret fagbog om Leonardo da Vinci. Bevares, det er en udmrket bog, men hvad er der specielt finsk ved den? Marjatta Levanto har formidlet kunst for brn siden 1980erne og har en omfattende produktion af kunstbger bag sig, hvoraf flere henvender sig til brn og unge. Bogen om Leonardo da Vinci er frst og fremmest illustreret af mesterens egne vrker, men Julia Vuori har bidraget med flere farvemttede illustrationer og vignetter, som egentlig passer godt ind i bogen, selv om de p ingen mde kan mle sig med Leonardos egne kreationer. Gennem lsningen bliver man klogere p da Vinci, der skrev sine noter spejlvendt og fra hjre mod venstre. Ingen ved helt hvorfor, men nogle mener, at det skyldes, at han var bange for, at folk ville stjle hans ideer, hvorfor han ogs til tider bevidst lavede forkerte tekniske tegninger i sine noter. Den sidste oplysning finder vi dog ikke i bogen, og heller ikke, at Leonardos noter blev opbevaret til eftertiden, netop fordi de var s vanskelige at lse, at man troede, at han kunne vre en spion og brugte kodesprog.

Til gengld indeholder bogen fremragende og grundige analyse af nogle af geniets mestervrker: Mona Lisa, Madonna og barnet med Skt. Anne, Johannes Dberen og Den Sidste Nadver. Hertil en dybflt beskrivelse af da Vincis empiriske og observerende arbejdsmetode.

Ved endt lsning har man fet en unik indsigt i, hvad der i virkeligheden er specielt ved Mona Lisa, og hvordan kunstnerens arbejdsmetode i den grad prger hans vrker. Netop p grund af de skarpsindige gennemgange af vrkerne kommer man som lser umrkeligt til at overveje, hvordan man selv bedst lrer og dygtiggr sig inden for det felt, man nsker.

Bogen har indbyggede formelle svagheder: Jeg savner for eksempel et indeks og klare kapitler, idet forfatteren, formentlig inspireret af da Vinci selv, indimellem springer overraskende hurtigt mellem emnerne. Leonardo fra hjre til venstre er en bog, man bliver klogere af, men mske ikke det bedst egnede valg til lige prcis denne prisuddeling.

Anmeldelse tidligere bragt den 24-07-2015 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret