Luk vindue

Trekantsdrama

Sofia Nordin: Løb alt hvad du kan. Oversat fra svensk af Susanne Vebel. ABC Forlag. 205 sider. 230 kr.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Overlevelse. To piger og en dreng er helt alene i verden. Det er ikke så let.

De fleste mennesker er døde af en mystisk febersygdom. Byerne flyder over med stinkende lig, og der er kun få overlevende, som alle er børn. Løb alt hvad du kan er andet bind i svenske Sofia Nordins trilogi om pigerne Ella og Hedvig. I slutningen af det første bind havde pigerne netop fundet den jævnaldrende dreng Ante, som havde overlevet ved at spise bær og frugter i skoven.

Hvor Hedvig var fortælleren i første bind, er det nu Ante, der fører os sikkert gennem bogen. Han følger med pigerne til den lille bondegård, hvor de har slået sig ned. Her er der høns, to heste, en malkeko og masser af dyrefoder, mel og anden mad, såsom et imponerende lager af konserves. Og så er der en gammeldags vandpumpe i gården, så de kan få frisk vand til dem selv og dyrene.

Selv om det er en lettelse for Ante, at han ikke længere er alene, så er det også kompliceret at være en dreng og to piger, der skal finde ud af det sammen. Det er ikke altid, de vil det samme. Pigerne er også jaloux på hinanden, og Ante er både frygtelig genert og også meget bange for at bestemme noget som helst. Tænk, hvis han var skyld i et eller andet! Så er det sikrest at holde sig i baggrunden, tænker han.

Ante har også frygtelig dårlig samvittighed over alt og ingenting. At verden nærmest er gået under. At han ikke hjalp sin mor nok, inden hun døde, at han tænker på sex, selv om verden er af lave. Og han er også ved at blive forelsket, selv om det er svært at finde ud af, om det er i den ene eller anden pige.

Det giver i hvert fald konflikter, skal jeg hilse og sige! En dag, de er i byen for at hente nye forsyninger i et supermarked, støder de på Nora og hendes lillebror Malte. I starten er de meget fjendtligt indstillet, og de tre venner flygter væk, men Hedvig og Ante ender med at tage tilbage senere og invitere de nye til at bo på gården. Sofia Nordin er først og fremmest interesseret i børnenes forhold til hinanden.

Det er svært at finde ud af, hvordan man skal indrette sig, når følelserne ikke altid passer med det, der er fornuftigt. Samtidig er bekymringen for, hvordan fremtiden skal forme sig, altid til stede.

Børnene er meget sårbare, og de mindste ting kan vælte dem. En dag fryser vandpumpen for eksempel til is. Hvis de ikke finder en løsning, kan de ikke give dyrene nok vand. Eller Hedvig får feber: Er hun offer for sygdommen, eller er det bare influenza? En dag bliver to af børnene uvenner - kan de så finde ud af at leve sammen alligevel? Det er den psykologiske spændvidde i romanen, der er dens egentlige drivkraft.

Bogen slutter med en åben konflikt og en stor ændring, så det bliver interessant at se, hvordan tredje og afsluttende bind får bundet det hele sammen.

Anmeldelse tidligere bragt den 17-07-2015 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret