Luk vindue

Ensomheden er det værste

Sofia Nordin: Et sekund ad gangen. versat af Susanne Vebel. 186 sider. vejl. pris 230 kr. ABC Forlag

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Virus. Alle mennesker er døde af en ukendt virus. Undtagen Hedvig.

»Jeg flygter, styrter ned ad trappen, selv om der ikke er et menneske, der kan komme efter mig. Der er faktisk slet ingen mennesker. Alle er døde.« Så dramatisk starter Sofia Nordins bog Et sekund ad gangen. Den 13-årige pige Hedvig er helt alene i verden. En ukendt virus har slået alle andre ihjel. Radio og tv er tavse, og på vejen kan man se biler, der pludselig er standset eller forulykket, fordi føreren døde undervejs.
Hedvig kommer i tanke om en skolebondegård med nogle få dyr, som hun besøgte med klassen. Dér flytter hun ind.

På det lille bibliotek finder hun bøger om, hvordan dyrene og gården skal passes. Det sværeste er dog at klare ensomheden.
Men en dag dukker den jævnaldrende Ella op. Ella er mere modig og sætter skub i tingene. De tager på tur i byen, hvor de skal finde dåsemad og menstruationsbind, fordi Ella har fået menstruation for første gang. Det er ubehageligt, fordi der ligger så mange rådne lig alle vegne.
Først synes Hedvig, at det er dejligt med selskab. Men pigerne er meget forskellige.

Hedvig gør, hvad hun kan for at fokusere på sin overlevelse snarere end på sine følelser. Ella drømmer om, hvordan tingene kan blive anderledes og bedre.
»Man kan blive helt ødelagt, hvis man har gået og ønsket en hel masse, der ikke sker,« siger Hedvig.
Det er Ella uenig i: »Man bliver ked af det, og så tager man sig sammen igen. Men hvis man aldrig håber, så er man allerede ødelagt.« Fordi de to piger er de eneste, der optræder i bogen, har Sofia Nordin masser af tid til at beskrive konflikterne mellem dem, så følelserne fremstår skarpere end i andre romaner.
Forfatteren blev inspireret til bogen af tv-serien Alone in the wild, hvor ekstremfotografen Ed Wardle har tænkt sig at bo alene i naturen i tre måneder. I begyndelsen er han glad og har masser af planer, men i tredje afsnit begynder han at mærke ensomheden så kraftigt, at han græder for åben skærm, og efter 50 dage giver han op og tager hjem. Det siger lidt om, hvor hård ensomhed kan føles.

Indtil Ella dukker op, fokuserer bogen meget på Hedvigs ensomhed og angst.
Med Ella kommer bogen også til at kredse om de drømme, pigerne har for deres fremtid. Det er en meget gribende fortalt historie, og det er vanskeligt ikke at blive berørt af den. Bogen er første bind i en planlagt trilogi. Slutningen af bogen lægger op til næste bind, som udkommer i foråret 2015.

Anmeldelse tidligere bragt den 28-11-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret