Luk vindue

Snehvide til gangsterfest

Salla Simukka: Rød som blod. Oversat fra finsk af Birgita Bonde Hansen. 265 sider. 250 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Krimi. Den hvide finske sne farves rød af blod i drabelig roman for unge og voksne.

At alder bare er et tal, er en opfattelse, der også slår igennem på litteraturområdet.
For et par år siden lavede Bowker Market Research således en undersøgelse, der viste, at 55 procent af dem, der køber og læser ungdomsbøger i USA, er voksne. Trenden har også påvirket forfatterne: Ungdomsbøgerne er blevet væsentlig længere, sproget er ikke længere tilpasset en yngre målgruppe, og sex og druk indgår som en naturlig del af handlingen. Det eneste, der afslører, at bogen er for unge, er, at hovedpersonerne typisk går i gymnasiet.
En anden, særdeles mærkbar tendens er, at nørder med store huller i de sociale kompetencer har fået langt højere status end tidligere.
Kendte eksempler er Lisbeth Salander fra Stieg Larssons Millennium-trilogi og Saga Norén fra tv-serien Broen.

Finske Salla Simukka er både en erfaren forfatter og kritiker og har været opmærksom på disse tendenser. Hun fortæller i et interview, at hun en dag var i en boghandel for at se på ungdomsbøger, men at omslagene fik hende til at tvivle på, om hun var kommet til voksenafdelingen i stedet. Det var dér, hun fik ideen til sin succesfulde trilogi om den kantede gymnasiepige Lumikki, som nu er solgt til udgivelse i 40 lande, og hvis første bind, Rød som blod, netop er udkommet på dansk.

Lumikki er en enspænder og bruger hver morgen gymnasiets mørkekammer som sit personlige frirum. Her kan hun samle sig og tømme sindet, inden hun skal møde alle de andre. En morgen lugter mørkekammeret af blod, og da hun tænder lyset, opdager hun, at det er fyldt med femhundredekronesedler, der hænger til tørre. Meget hurtigt finder Lumikki ud af, at tre af gymnasiets mest populære unge, Tuukka, Elisa og Kasper, står bag. Men de kan kun fortælle, at de har fundet de blodstænkte penge i Elisas baghave. Tuukka er søn af gymnasiets rektor, og Elisas far er i narkopolitiet, så ingen i gruppen har særlig meget lyst til at fortælle deres forældre om pengene.
Det giver sig selv, at nogen savner kontanterne, og at Elisas far må være indblandet i det på en eller anden måde. Elisa får med salte tårer og dårlig samvittighed involveret Lumikki i at løse gåden, og Lumikkis engagement vokser dramatisk, da nogle russiske gangstere forveksler hende og Elisa og forsøger at bortføre hende. Lumikki undslipper, men intet er opklaret, så hun ender med at forklæde sig som luksusluder og snige sig ind til narkokartellets årlige kostumebal i skikkelse af Snehvide.
Historien skifter løbende fortæller, så vi hører om sagen fra flere sider: fra narkokureren Natalia, hvis blod pengesedlerne er vædet med, fra den russiske narkohandler Boris Solokovs, fra Elisas korrupte far og fra Lumikkis eget perspektiv.

Lumikki er en speciel skikkelse med få, markante talenter: Hun er intelligent, har en veludviklet lugtesans, er god til at slås, har en evne til at læse andres signaler og foretrækker at passe sig selv. Ligesom Salander og Norén er Lumikki betagende, men lettere utroværdig som en rigtig person af kød og blod.
Men Rød som blod er velskrevet, godt komponeret og spændende, så man hænger godt i. Simukkas mål om at lave en bog, der lige så godt kunne være for voksne, er også opfyldt, men som ungdomsbog betragtet savner den måske nok lidt mere blødhed og kærlighed samt en snert af den tvivl om eget værd, som ofte kendetegner ungdomsårene.

Anmeldelse tidligere bragt den 17-10-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret