Luk vindue

Dyner og onde drømme

Ville Tietäväinen & Aino Tietäväinen (ill.)  : Vain pahaa unta (Bare en ond drøm). 52 sider. WSOY
Lani Yamamoto & Lani Yamamoto (ill.)  : Stína stórasæng (Stina). 42 sider. Crymogea

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Nordisk Råd. Prisindstillet islandsk billedbog er fuld af strikvarer, men savner karakter, mens finsk billedbog kaster onde drømme af sig i en nyskabende fortælling om en lille piges mareridt.


Nordisk Råds børne-og ungdomslitteraturpris uddeles i slutningen af oktober. Prisen er på 350.000 danske kroner og blev uddelt for første gang sidste år den skal fremme børne-og ungdomslitteratur i Norden og kan ses som en pendant til Nordisk Råds litteraturpris. Der er 14 nominerede bøger, og Weekendavisen har tidligere anmeldt 12 af værkerne. De bærer alle præg af, at det er sagkyndige litterater fra hver af landene, der har været med til at indstille bøgerne. Kvaliteten er generelt høj og er med til at afspejle de nationale særkender.

De sidste to nominerede værker er billedbøger fra henholdsvis Island og Finland. Den første er bogen Stina af Lani Yamamoto. Forfatternavnet lyder ganske vist japansk, men forfatterinden har tidligere boet i Boston, USA, og er nu bosat i Reykjavik sammen med sin mand og to børn. Hun har studeret psykologi og komparativ teologi og har tidligere fået udgivet tre filosofiske billedbøger i Danmark om drengen Albert.

Stina er da også en tænksom, stille bog om pigen Stina, som hader kulde. Selv om sommeren har hun det bedst hjemme under sin store gåsedunsdyne. Om vinteren går hun aldrig uden for en dør. Selv maden får hun leveret, så hun slipper for kulden. Under en voldsom snestorm søger to børn ly i Stinas hus. De hygger sig ganske godt med Stina.
Først da børnene er væk igen, går det op for Stina, at hun hele tiden har taget fejl.

Grunden til, at hun frøs, var, fordi hun var ensom. Så syr Stina sin store dyne om til en varm vinterjakke med hætte og vover sig udenfor.
Symbolikken er tyk og svær at tage fejl af: Det er bedst at have venner. Historiens illustrationer er lige så stilrene som teksten.
Yamamoto har sørget for at fremstille Stina tilpas pertentlig og børnene passende livfulde. Hvor Stina er i hvile, er børnene omkring hende i bevægelse. Det er en ganske fin billedbog, men mangler efter min opfattelse både bid og originalitet. Den er lidt for sød.

DET samme kan man overhovedet ikke sige om den finske billedbog af Ville Tietäväinen, som har tegnet nogle af sin datter Ainos mareridt gennem årene. Ville Tietäväinen er en af de mest kendte finske tegneserieillustratorer og vandt i 2011 en stor pris for sit hidtidige hovedværk, Skjulte hænder, en socialrealistisk grafisk roman om en marokkansk fremmedarbejder i Spanien.
Så vidt jeg ved, har han ikke lavet så meget for børn. Og det mærkes i hans nominerede billedbog, Bare en ond drøm.

Bogen består af 16 drømme uden en egentlig sammenhæng, og billedsiden er intet mindre end fantastisk. De usammenhængende drømme hægtes sammen af grålige tegneseriestriber, hvor man ser Aino gå ind til far for at fortælle sine drømme midt om natten.

Drømmene rejser farlige spørgsmål. »Hvor længe varer krige?« spørger Aino eksempelvis efter at have drømt om en fuglefamilie, der er gået ild i. Det er korte scener, små udpluk, vi ser i bogen. I den forstand mimer bogens opslag det, man husker af sine drømme, når man vågner.

Bogen indledes med et kendt citat af C. G. Jung: »Drømmen er den lille skjulte dør i sjælens inderste og mest intime del, som åbner sig i den kosmiske urnat, som allerede var sjæl længe før der fandtes en jeg-bevidsthed, og som vil være sjæl langt ud over det som jeg-bevidstheden nogensinde vil kunne nå.« Tietäväinens bog er virkelig foruroligende.
Illustrationerne er stærke og ekspressive, så man får en tydelig fornemmelse af mareridtene. Det er faktisk et helt kunstværk, vi præsenteres for. Vanskeligt tilgængeligt, ja. Men sært betagende og med en umiddelbarhed, der taler til læseren på en helt ny måde.

Anmeldelse tidligere bragt den 26-09-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret