Luk vindue

Zombiefeber

Kim Langer & Simon Bukhave (ill.)  : Zombie 2.0. Tut-Ank-Zombies hævn. 158 sider, 200 kr. Forlaget Carlsen.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Zombier. Kisten med den døde dreng ryster og dirrer, og Zack er for nysgerrig til at holde sig væk.

Kim Langer er en flittig forfatter. Han har skrevet tre virkelig vellykkede historiske romaner om slaverne i De Vestindiske Øer og har siden været aktuel med fire bøger i den meget moderne skaterserie Skaterland. Langer anstrenger sig for at gøre sine bøger spændende fra første side. Hans nye projekt er en trilogi, der hedder Zombie 2.0.

Selv om zombierne er ret så døde, har de formået at blive særdeles populære, ikke mindst takket være filmatiseringen af tegneserien The Walking Dead fra 2003. Men allerede dine oldeforældre var interesseret i zombier: Den allerførste film om zombier blev lavet i 1936 med den legendariske gyserskuespiller Boris Karloff i en af hovedrollerne. Det var også ham, der spillede monsteret i de allerførste Frankensteinfilm.

I Zombie 2.0 møder vi tvillingerne Zack og Zenia, hvis far arbejder på et forskningsinstitut.
Zack er gamer, der er besat af zombier og især spil om zombier. Zenia er slet ikke interesseret i computerspil, og en aften overhører hun Zack tale med en ven over Skype. Professor Møller er i al hemmelighed vendt hjem fra Ægypten med en kiste og en død dreng, der ganske rigtigt er en zombie. Faderen og Zack hjalp professoren med at transportere kisten hen til instituttet fra lufthavnen. Og Zack mener, at han så en zombie i professorens kiste.
Zack må ind og undersøge sagen, og Zenia vælger at tage med ham. Om ikke andet så for at drille ham, når det viser sig, at det hele skyldes, at han spiller for meget. Men der bliver ikke meget at grine ad, for Zack har ret, og det hele ser ud til at ende grueligt galt.

Bogen slutter med en gevaldig cliffhanger, altså en spændende scene, der afbrydes midt i det hele, så det føles helt urimeligt at skulle vente på fortsættelsen.

Simon Bukhaves illustrationer blander humor og gys i et tilpas forhold. Ikke så meget humor, at gyset bliver væk, og ikke så meget gys, at man finder tegningerne klamme. Kim Langer gør også god brug af humor undervejs.
For eksempel da professoren i lufthavnen skal forklare, hvorfor mumiens kiste ryster: »Det er efterrystelser fra flyveturen [] Sommetider er der så mange rystelser, når man flyver med propelfly, at de ikke kan komme ud på én gang. Så bliver de siddende i tingene og bliver først rystet ud efter landingen.« Det er godt nok ligesom læsningen.
Bogen fænger, og man er sikkert først fri af rystelserne, når man har fået læst hele trilogien!




Original artikel PDF

Anmeldelse tidligere bragt den 20-06-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret