Luk vindue

Hold fast i mælken!

Neil Gaiman & Skottie Young (ill.)  : Den sygeste løgnehistorie. Oversat af Camilla Christensen. 128 sider. Vejl. pris 200 kr. Høst & Søn.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Oplæsning. En liter mælk i en UFO og en tidsrejsende dinosaur.

Neil Gaimans historie starter meget dagligdags: »Der var kun appelsinjuice i køleskabet. Ikke noget andet, man kunne hælde på morgenmaden.« Moderen er taget på konference og har overladt husledelsen til den noget distræte far.
Om morgenen, før børnene skal i skole, må faderen derfor af sted efter mælk i kiosken. Det tager ham en evighed. Børnene keder sig. De drikker juicen. Prøver at smage på tørre cornflakes. Øver sig på violin. Småskændes lidt. Venter. Venter mere. Venter lidt længere. Omsider dukker faderen op med mælken.
Han bliver straks afkrævet en forklaring på, hvorfor det tog så lang tid at gå hen til hjørnet, købe mælken og komme hjem igen.

Faderen giver sig i kast med en utrolig historie, der starter med, at han bliver suget op af en UFO. Her modtages han af små, grønne og temmeligt splattede og gnavne væsner, der forlanger at få ejerskab af hele planeten. Heldigvis lykkes det ham at åbne en dør til rumtiden, og han lander i et hav, hvor han tages til fange af sørøvere. Fra dem reddes han af en ballonskipper, der er en planteædende stegosaurus fra juratiden, der viser sig at være videnskabsmand og opfinder. Og sådan går det slag i slag gennem hele fortællingen.

Mælken, som faderen har hentet i kiosken, er med gennem de mange prøvelser. Ofte udbryder faderen: »Heldigvis holdt jeg godt fast i mælken, så jeg tabte den ikke, da jeg faldt i havet,« eller noget tilsvarende.

Den rutinerede forfatter Neil Gaimans mest kendte roman er Coraline, som er en uhyggelig historie om pigen Coraline, der i sit hjem finder en dør ind til et parallelt univers, der ligner hendes eget hjem. Den store forskel er, at alle personer i dette univers har knapper i stedet for øjne. I starten er alle søde, men den grumme sandhed er, at hendes forældre er blevet bortført til dette univers, og det er op til Coraline at redde dem og sig selv, førend hun selv bliver forvandlet til en viljeløs nikkedukke.

Illustratoren Skottie Young har arbejdet for blandt andet Marvel Comics. Han har en genkendelig spids streg, som egner sig fortræffeligt til Gaimans gale, men sirligt sammenhængende historie.

Der skal et solidt talent til at få en talende stegosaurus samt en åndsfraværende far til at svæve i en varmluftballon over en boblende vulkan og samtidig få situationen til at virke bare nogenlunde troværdig. Det klarer Young med en streg, der emmer af humor.

Gaimans historie smitter med sin misundelsesværdige energi. Historien foretager et elegant kvantespring mellem en appelsinjuice i køleskabet og en tidsrejsende rumdinosaur ved hjælp af ganske få sætninger. Spændingen i historien ligger endvidere i det indirekte portræt af en dagligdags far, der nemt falder i staver, og så hans fantasifulde og selviscenesættende heltekvad om, hvordan han overvinder usandsynlige farer på vej hjem med morgenmadsmælken.
En fortælling, som hans børn i parentes bemærket ikke tror et ord af.
Den sygeste løgnehistorie er en bevidsthedsudvidende humørbombe af en bog, der giver virkeligheden et smag af eventyr.

Anmeldelse tidligere bragt den 15-05-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret