Luk vindue

Hyppehejsa

Ina Bruhn: Hestene på Ponygården 2. Sofie Alvar. 160 sider. Vejl. pris 130 kr. Høst & Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Hestepiger. Er man til heste, er det vigtigste i livet at få foden i egen stigbøjle.

Jeg gik på rideskole, da jeg var en ganske ung dreng. Nybegynderne fik lov til at ride indendørs. De mere erfarne kunne få lov til at ride i skoven. Så da træneren den første dag spurgte til mine kundskaber, påstod jeg frejdigt, at jeg sagtens kunne ride. Hvor svært kunne det lige være? De har en noget barsk humor på sådan en rideskole, så jeg fik selvfølgelig tildelt en helt vild hingst, der tilbragte det meste af rideturen med at stejle og forsøge at smide mig af.
Efter godt en halv times tid forbarmede træneren sig omsider og lod mig skifte hest.
Jeg tog hans helt uvirkeligt rolige skolehest og han den hidsige krikke. Sikke en forskel! Så var det ikke svært for mig at følge instruktionerne.
Da udendørssæsonen sluttede, gjorde mine ridetimer det også. Jeg var stort set ene dreng på rideskolen. Resten var hestepiger.

Jeg kommer til at tænke på ovenstående historie, fordi Ina Bruhns bog, Sofie Alvar, netop handler om pigen Sofie, som falder af hesten en vinterdag, da hun rider i skoven med en veninde. Da de skal over en glat bro, glider hesten og falder så uheldigt, at den bliver halt og må aflives. Sofie er heldig og brækker kun armen. Men efterfølgende er hun fuld af sorg og skyldfølelse.
Hun er også blevet bange for at ride igen.
Det er et problem, når nu alle hendes veninder er hestepiger.

Hestepigers liv foregår i og omkring rideskoler, hvor de taler med hinanden og hestene. Højeste drøm er naturligvis at få egen hest, alternativt en part i en hest. Så stor er disse pigers interesse for heste, at de ofte ubevidst skaber en ufrivillig afstand til deres ikke hestegale klassekammerater og øvrige bekendtskabskreds.

Der findes stakkevis af hestebøger for piger, lige fra Lin Halbergs meget populære Sigge-serie for de ca. 8-9-årige, til Lauren Brookes mindst lige så læste Heartlandserie for de 14-15-årige. Det er der sådan set ikke noget odiøst i. Således modsvares disse bøger af fodbolddrengenes fodboldbogserier og bøger om berømte fodboldspillere og fodboldklubber.
SOFIE Alvar er andet bind i serien Hestene på Ponygården. Den henvender sig til piger i 11-12 års alderen. Hver bog i serien fortæller historien om en af veninderne i Sofies rideskole og deres pony.

Ina Bruhn er en erfaren forfatter med mange priste og barske ungdomsbøger i bagagen. Herudover er hun en hyppigt brugt manuskriptforfatter. Hestebøgerne er markant anderledes end hendes øvrige forfatterskab.
De er væsentlig mere stilfærdige end hendes øvrige romaner.
Serien berører en del forskellige problemstillinger, men forsøger at være tro mod genren.

Fokus i romanen er derfor primært at få Sofie op på (egen) hest igen. For at det skal lykkes, skal Sofie først og fremmest af med sin frygt.
Men Sofie glider ud af hestepigerollen, da hun bliver nervøs for at ride igen. Hele hendes liv har været heste, og uden rideskoleveninderne har hun pludselig ingen rigtige venner.
Herudover kæmper Sofie med en overambitiøs mor, der synes, at glæden ved at ride handler om at vinde præmier ved ridestævner.
Hun er voldsomt skuffet over Sofies manglende rideiver.
Bogen vakler derfor mellem Sofies bekymringer og problemer og så genrens tilsyneladende krav om en lykkelig hesteslutning.
Endvidere har forlaget ladet hvert kapitel indlede med en QR-kode, der linker til korte instruktionsfilm og lidt staldtips.
Men dels kan man se bedre film og tips andetsteds, dels synes jeg ikke, at koderne bibringer historien noget nyt. Tværtimod er de med til at fjerne fokus fra bogen.

Ovenstående til trods fremstår Sofie Alvar som en ganske fin historie.
Bedst er det, når Ina Bruhn koncentrerer sig om det psykologiske spil og lader ridningen og de øvrige ridetekniske forklaringer indgå som en naturlig del af handlingen. Dårligst, når Ina Bruhn tilsyneladende opfatter hesteseriemærkatet som en spændetrøje, snarere end som en mulighed.

Anmeldelse tidligere bragt den 21-02-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret