Luk vindue

Interaktive billedbøger

Hanne Bartholin & Ida Jessen (ill.)  : Da Carl næsten ikke kunne gå. 32 sider. Vejl. pris 150 kr. Høst & Søn
Birde Poulsen & Birde Poulsen (ill.)  : Hvirvelvinden. 32 sider. Vejl. pris 230 kr. ABC Forlag.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Billedbøger. Grise i strid blæst og babyelefanter for de mindste.

Birde Poulsen har en sympatisk, imødekommende streg hendes akvareller er lyse og tegnet med et glimt i øjet.
Hendes seneste bog, Hvirvelvinden, har et højt, smalt format og på bogens forsats er det netop himlen, der dominerer billedet.
Den lille gris, bogens egentlige hovedperson, kan kun ses som en lille skygge nederst til venstre. Men så snart vi bydes ind til selve historien er det grisen, der er i centrum.

Bogen er lavet til at blive læst op, mens man sidder med sit barn, og siderne bliver temmelig levende undervejs. Grisen leger sammen med en drage i en storm, og hvirvelvinden drejer såvel gris som drage rundt og rundt. Som læser skal man derfor dreje bogen en halv omgang, hver gang man vender en side.
Da bogen har et højt format, er det lidt af en opgave, man er sat på. Det interaktive element er noget, som forlaget tidligere har leget med, blandt andet i En bog af Hervé Tullet, hvor børnene skal følge prikkerne med fingrene og opleve, at farverne ændrer sig.

Også billedbogen Haps som er meget levende illustreret af Nicola O´Byrne, er et godt eksempel på en interaktiv bog. Her bliver en krokodille ved med at bide store lunser af en historie, så det næsten bliver umuligt at læse den op. Man skal ryste bogen for at redde historien. Det er ret sjovt.
Hvirvelvinden giver bestemt en helt anden oplevelse end med en almindelig oplæsningsbog, når man ligefrem skal tæmme den høje, smalle bog undervejs og sikkert også konkurrere med barnet om at få lov til at dreje den. Det er en sjov og levende bog for de allermindste.

Hanne Bartholin har en lige så sympatisk streg som Birde Poulsen.
Bartholin har i en lang årrække samarbejdet med Ida Jessen, blandt andet om serien om elefantungen Carl. Da Carl næsten ikke kunne gå er den femte bog i serien om Carl.

Bogen har et meget klassisk udtryk, næsten lidt gammeldags og stille. Illustrationerne minder en smule om Babar-bøgerne, men har en langt mere blød og livfuld streg.

De rolige billeder passer godt til historien: Carl og Max og far og babyen er ude at gå tur, men Carl hader at gå tur. Han vil meget hellere blive kørt i barnevognen. Derfor får han meget hurtigt ondt i benene, så faren bliver nødt til at sende ham hjem til mor.

Desværre for Carl synes mor heller ikke, at det er særlig synd for Carl. Hun sender ham i stedet ud i haven for at lege. Først er Carl ved at gå til i selvmedlidenhed, men så får han den lyse idé at bygge en kørestol. Da Max og far og baby er hjemme igen, kan Carl lege med Max og kørestolen. Sjovt nok bliver Carl meget hurtigt rask i benene igen! Man forstår sagtens, at historierne om Carl er blevet populære blandt forældre.

Det er stille hverdagspoesi, så det er til at forstå. Ganske vist skal bogen ikke vendes og drejes fysisk, men der skulle være nok muligheder for at få en aldeles interaktiv snak med sit barn om ægtheden af Carls pludselig opståede bensmerter.

Anmeldelse tidligere bragt den 07-02-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret