Luk vindue

1001 nat for børn

 Anonym: Børnenes Tusind og én nat. Bind I.. Oversat af Ellen Wulff og Kim Witthoff, illustreret af Cato Thau-Jensen. 224 sider. Vejl. pris 299 kr. Vandkunsten.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Godnat! De drabelige arabiske eventyr skal nok holde børnene vågne om natten.

Børneeventyr kan være temmelig drabelige. Grimms eventyr er voldsomme og dramatiske, men takket være gentagelserne har vi vænnet os så meget til, at Rødhættes bedstemor sluges af ulven, eller at Hans fedes op for at blive spist af pandekagehusheksen, at vi ikke længere forskrækkes af det. Så nemt vil man ikke overse, hvor grusomme eventyrene i 1001 nat i virkeligheden er.
Sindbad må dræbe adskillige mennesker for at holde sig i live. Ali Babas Morgiane slår syv og tredive røvere ihjel ved at smide kogende olie over dem én ad gangen, så der spreder sig en lugt af olie og en svenden stank.
Eventyrene i 1001 nat læses ikke så ofte op ved sengekanten. Dog kender de fleste eventyret om Sindbad Søfareren og den om Ali Baba og de fyrretyve røvere.
Det er kun to ud af rigtig mange eventyr i den komplette samling. 1001 nat indeholder så imponerende mange historier, at man ifølge en overtro fra 1800-tallets Mellemøsten ikke kan læse alle eventyr uden at dø af det.
Heldigvis for os overlevede Ellen Wulff og Kim Witthoff arbejdet med deres imponerende nyoversættelse direkte fra arabisk af de mange eventyr, som udkom for nylig. Og nu har forlaget Vandkunsten ganske fornuftigt besluttet sig for at udgive en børneudgave i tre bind med de bedste og mest kendte eventyr, hvoraf første bind nu er udkommet, illustreret af Cato Thau-Jensen.

Desværre er den nye oversættelse direkte fra arabisk ikke særlig børnevenlig. I indledningen præsenterer fortælleren Sindbad Bæreren som en fattig mand, der »mod betaling bar folks byrder på hovedet«. Ved byrder forstår vi i dag snarere psykiske belastninger end varer. Når Sindbad Søfareren spørger Bæreren, hvad han lever af, spørger han: »Hvad bestiller du?« Som voksen kan man vælge at se oversættelsen som værende mere »ægte« eller i alt fald voldsomt sprogligt farvet af, at der er tale om historier med femhundrede år på bagen. Børn vil næppe påskønne de meget gammeldags vendinger.

Forkortelsen af eventyrene er lidt mindre vellykkede, når rammehistorien skal give mening. Således er det for eksempel lige præcis i historien om »Sindbad Søfareren« ikke særlig logisk, hvorfor den rige Sindbad overhovedet får lyst til at tale med den fattige Sindbad.
I Ali Baba og de fyrretyve røvere er Ali Babas svigerinde ikke den rufferske, hun ellers typisk portrætteres som, og det er heller ikke indlysende, hvordan og hvornår den egentlige helt i historien, tjenerinden Morgiane, får at vide, at hun skal holde øje med fyrre røvere.
Cato Thau-Jensens illustrationer er lige så stormfulde som historierne.
Han har ikke sparet på farver eller effekter.
I »Den fire gange myrdede pukkelryg« stirrer bødlens øje ondskabsfuldt på den mand, der skal hænges. Den dødsdømte er helt grøn i hovedet af bar angst. Heldigvis kan Thau-Jensen også være ret morsom, som når en sulten hund tænker »suk!« fordi den ikke får andel i maden, mens den forklædte prins spiser mad med fængselsbetjentene. Det eneste, man måske kan klage over, er, at illustrationerne er så umiskendeligt nordiske og moderne. Til de lidt gammeldags fortalte historier ville en mere sirlig tegnestil måske passe bedre. På den anden side formilder og afrunder tegningerne netop det kantede i fortællingerne.
Historierne har så meget kraft og saft, at Børnenes Tusind og én nat uagtet bogens svagheder fortsat står som en storslået udgivelse, som nok skal sende børnenes tanker på nattevandring.

Anmeldelse tidligere bragt den 03-01-2014 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret