Luk vindue

Selvmord i stereo

Sanne Munk Jensen & Ringtved, Glenn: Dig og mig ved daggry. 312 sider. Vejl. pris 250 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ungdomsbog. Uhyrlig, tragisk, velfortalt.

Dig og mig ved daggry handler om det unge par, Louise og Liam, der begår selvmord sammen. De smækker håndjern om hinandens håndled og springer i havet.
Det er en sørgelig og tungsindig bog, men sprogligt så er historien lagt godt i Sanne Munk Jensens og Glenn Ringtveds hænder.

Bogen begynder dramatisk og effektivt: »Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at sige, man mister ligesom tidsfornemmelsen. En uge. Måske to.
Jeg ved det ikke. Retsmedicineren har også svært ved at sige det præcist.« Som man kan ane af indledningen, er fortælleren den døde Louise. Det er et opfindsomt fortælletrick at lade Louise være vidne til selvmordets eftervirkninger. Naturligvis får hun undervejs indviet læseren i den kæde af begivenheder, der drev hende og Liam til selvmordet.

Liam er halvt irsk, søn af en havnearbejder, der drikker mere end han taler. Louise er en ganske almindelig parcelhuspige. Hos hinanden finder de, hvad de hver især ønsker mest: Liam et almindeligt liv uden pengemangel og druk, Louise en mere spændende og intens tilværelse end hendes stivnede forældre kan tilbyde. Vejen dertil går gennem penge, tænker Liam og det skal gå stærkt, så stoffer er en nem måde at skaffe penge på.
Men kun indtil noget går galt. Så er stofferne til gengæld en sikker billet til en lige så hurtig deroute. Louise gør, hvad hun kan.
Men det er svært, når de først har taget de første lange skridt i den helt forkerte retning og de to unge ikke har nogen, de tør tale med.
Handlingen følger i lige så høj grad forældrene og deres forskellige måder at reagere på.

Børnenes død kickstarter en ubehagelig selverkendelsesproces, hvor forældrenes respektive forløsning bliver en del af bogens tema: Kan man overleve børnenes selvmord? Hvordan kan man nogensinde forstå det? Det er som læser smerteligt at betragte forløbet både før og efter de unges død. Louise opdager undervejs, at parselvmordet langtfra var så romantisk en død, som hun havde forestillet sig, da hun sprang i døden med sin elskede.

Dig og mig ved daggry er uhyrlig, tragisk og velfortalt. Man får et udtryksfuldt portræt af to unge, der i deres kærlighed helt glemmer, at tosomhed ikke i længden kan skærme nogen fra verden udenfor. Den kommer og banker på, når man mindst venter det.

Anmeldelse tidligere bragt den 22-11-2013 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret