Luk vindue

Tomme vodkaflaski

Manu Sareen: Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue. 216 sider, 200 kr. Politikens Forlag.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

BOG Iqbal Farooq 7. Iqbal og hans familie jagter Den Lille Havfrue og får både somaliske pirater og den russiske mafia i hælene.

Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue er syvende bog i den skøre og tempofyldte serie om Iqbal Farooq.
En af de ting, der bærer bøgerne, er de mange sproglige finurligheder. Når Iqbals ven Kassem får et opkald, siger han for eksempel: »Come on, Iqbal, mand. Min daddy har lige calla mig på mobilos.« Og når russerne taler, så ender alt på »ski« og »ka«. Selv når den kamelrøv til onkel Rafig taler thailandsk med sine to nye koner, siger han det rene vrøvl. »Jeg har brug for en læge!« råber han på thailandsk, når konerne skal komme, eller: »Kom med regningen, tak,« når han tror, han beder om massage.

Historien sættes som altid i gang af den hjernelamme æseldriver til Rafig, der har lånt penge af den somaliske mafia. For dem har han købt en masse tuk-tuks (bittesmå motorcykler med lad og halvtag) og longboats (lange robåde), fordi han vil oprette firmaet »Rafigs Thai-trafik« i København. Rafig hører fra Iqbal og hans bror Tarig, at Den Lille Havfrue er mange penge værd, og hvorfor så ikke betale sin gæld med havfruen? Også en rig russer er efter havfruen, fordi der inde i statuen ligger et dokument, der giver ejerskab over Danmark.
Der er masser af gode indfald i bogen.

Den allerbedste er »Den Somaliske Svindlercentral«, der via et underjordisk netværk forsyner alle kebab-kiosker i København med billige og momsfrie varer fra Polen og Tyskland. Hvis man vil have det samme, som man har fået de sidste seks gange, er Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue derfor en fin bog. Men jeg synes, at forfatter Manu Sareen er lidt doven.
Figurerne udvikler sig ikke, og historien holder ikke rigtig vand. For eksempel er Den Lille Havfrue i virkeligheden en kopi af den originale skulptur, som Edvard Eriksens arvinger ejer. Og Thailand har såmænd ikke tradition for flerkoneri.

Det er nok en lille smule skolemesteragtigt at komme med den slags indvendinger, når nu der er tale om en sjov falde på halen-komedie. Det er ingen sag at finde på en skør historie, det kræver bare lidt mere arbejde, hvis historien skal være mere end bare tomme vodkaflaski.

Anmeldelse tidligere bragt den 04-10-2013 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret