Luk vindue

Venner af guld

Cathy Hopkins: Venner af guld. 270 sider, 100 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Cathy Hopkins har skrevet en del serier for piger. Flere vil kende serien Fyre og Flammer og S, P eller K. I alt har hun skrevet 55 bøger, som er udkommet i 33 lande.
Hendes nyeste serie hedder Venner af guld og handler om Jess. Hun og broren Charlie har boet hos mormoren, siden moren døde, og de skal nu flytte ind til byen hos deres far.
Ham har de ikke boet sammen med, siden deres forældre blev skilt for seks år siden. Faren har fået job som inspektør i et boligkompleks i London, hvor de rige og kendte bor. Først er Jess meget skeptisk, men bygningen har eget olympisk svømmebassin og Hollywood-stjerner som beboere, så måske bliver det ikke helt så kedeligt endda. Livet blandt de rige i London viser sig nu at være kompliceret og ikke nær så glamourøst, som hun havde regnet med.

Anmeldelse tidligere bragt den 19-08-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret