Luk vindue

Twilight bibel

Stephanie Meyer: Twilight-sagaen - den officielle illustrerede guide. 544 sider, 250 kr. Carlsen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Den officielle guide til Twilight bøgerne er en ordentlig moppedreng. Den vejer 1,2 kg og indeholder svar på langt de fleste af de spørgsmål, man kunne tænkes at stille forfatteren Stephanie Meyer. Guiden indledes med et forfatterinterview, som er ret sjovt at læse, fordi det går op for én, hvor mange lighedspunkter der er mellem forfatteren selv og Bella. Der er også en grundig introduktion til alle personer i bøgerne, hvor deres baggrund og historie ridses op. Bagerst kan man finde den liste over sange, Meyer brugte, mens hun skrev de enkelte bøger. Hvis man er vild med Twilight, er denne guide lige sagen.

Anmeldelse tidligere bragt den 13-05-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret