Luk vindue

Antboy

Kenneth Bøgh Andersen: Tissemyren vender tilbage. Antboy 4. 176 sider, 150 kr. Høst og Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Pelle Nørhmann, også kendt som Antboy, blev i bind 1 bidt af en speciel tissemyre, der har givet ham superkræfter. Og desværre også tis der ætser, hvilket kan være meget upraktisk, hvis man skal tisse meget og sidder i en biograf.
Antboy havde i bind 3 besluttet sig for at holde op med at lave heltegerninger. Men i Antboy 4 er der uforklarlige tyverier i byen, og der er en, der udgiver sig for at være Antboy. Der er brug for Pelles superkræfter, hvis mysteriet skal løses og Antboys ry reddes.
Bøgerne er solgt til filmatisering og bliver næste år opført som teaterstykke. Historien er godt og spændende skrevet. Forfatteren kan heller ikke nære sig for selv at optræde som bifigur i bogen.

Anmeldelse tidligere bragt den 27-05-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret