Luk vindue

Det ny Testamente i ulveklæder

Synne Garff & Peter Madsen (ill.)  : Himmelhelten. Bibelselskabets Forlag 2011. 272 s. 200 kr.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Bibelhistorie. Det er svært at gøre belæring underholdende.

De seneste år har Bibelselskabet kastet sig ud i en række meget moderne formidlingstiltag for at nå børn og unge med det glade budskab om Jesus. Lige fra computerspil til gendigtninger af Mosebøgerne og Det ny Testamente i dramatisk japansk mangategneserieformat.
Hertil kommer alskens børnebibler, både i forkortede og gendigtede versioner.
Senest Sigurd Barretts udgave i både bogform og DVD.

Sidste nye skud på stammen er Himmelhelten, hvor Synne Garff formidler Det ny Testamente i ly af en spændingsroman for unge. Ideen med at blande spændingsroman og bibelhistorie er langtfra ny. Elizabeth George Speare vandt den eftertragtede amerikanske litterære pris, Newbery medaljen, i 1962 med romanen Bronzebuen, som udkom på dansk i 1969. Den handler om Daniel, der bekæmper romerne med alle midler, fordi hans far bliver korsfæstet, da han ikke kunne betale skat. Og Cecil Bødker modtog »De gyldne Laurbær« i 1985 for klassikerne Marias barn. Drengen ( 1983) og Marias barn.
Manden ( 1984).

Himmelhelten har den 14-årige Sara i hovedrollen. Hendes far er en jødisk terrorist, der forsøger at omstyrte de romerske magthavere.
En af farens medsammensvorne er Judas Iskariot, en af Jesu disciple, som skildres som en venlig og omsorgsfuld mand, der dog helst vil se Jesus som en jødisk revolutionærhelt.

Under en mission bliver Saras far fanget af romerne, og så må naboen Gabriel passe på Sara, for hendes mor og lillebror blev dræbt af en romersk soldat for få år siden, da de ledte efter kostbarheder i deres hjem. Sara er meget optaget af Jesus og overværer mange af hans mirakler. Hun er også til stede, mens Jesus fortæller sine mest kendte lignelser og prædikener. Disse nytestamentlige gengivelser blandes med Saras kamp for at finde og befri sin far, og undervejs i historien får Sara endda en unik mulighed at hævne sig på sin mors og lillebrors morder.

Romanen er godt konstrueret, men den falder alt for tit i den didaktiske fælde, hvor den bundne opgave, som bogen er et udtryk for, vejer tungere end fortællingen. Og så kan historien ikke finde ud af, om den skal prædike, belære eller fængsle. Eksempelvis kan man læse sætninger som denne: »Jesus er tæt på os, når vi hører hans fortællinger og taler og er vidne til hans underfulde og gode gerninger. Når Jesus tilgiver syndere og toldere og banditter, så er det os alle sammen, der bliver tilgivet. Når han skælder farisæerne ud, så er det os alle sammen, der bliver skældt ud på grund af vores hovmod og overtro.« Der er simpelthen for meget andægtighed og kirkerum i forhold til indpakningen. For meget bibel og for lidt historie.

Bogens hensigt er tydeligvis primært at belære og omvende, så det virker som falsk varebetegnelse at sælge bogen som en spændingshistorie. Dertil er sproget for artigt, tempoet for roligt og den gode vilje for fremtrædende. Unge er ikke dumme. Derfor vil de næppe overgive sig til historien, indpakningen og Peter Madsens flotte 15 farveillustrationer til trods.

Anmeldelse tidligere bragt den 20-04-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret