Luk vindue

Forudsigelig handling

Ida Marie Rendtorff: Almas andet ansigt. 129 sider, 200 kr. Carlsen.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Alma bliver udsat for hade-sms´er. Hun mistænker en af klassens piger, Alberte, for at stå bag. Alberte er nemlig noget af en bitch.

Sammen med sin veninde Josefine opretter Alma en falsk facebook-profil. Den tilhører en ikke-eksisterende dreng, Felix, som kan lide Alberte. Meningen med Felix er at få Alberte til at indrømme, at det er hende, der har sendt hade-sms´erne.

Alma misforstår hele tiden situationer, drager forkerte slutninger, og handler efter dem.

Derfor virker Alma mindst lige så bitchet som Alberte.

Jeg tror, at læseren gætter, hvem synderen er allerede fra starten, og derfor virker bogen skabelonagtig og ret forudsigelig. »Almas andet ansigt« er en selvstændig fortsættelse af »Almas mareridt«.

Anmeldelse tidligere bragt den 14-01-2011 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret