Luk vindue

En myre i en glasbutik

Louis Jensen: 2 kroner og 25 øre. 160 sider, 250 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Provokerende. Er det ok, at børn dør af sult? Hvad gør du for at forhindre det?

Forestil dig, at du er 14 år gammel.

Du elsker dine medmennesker. Du vil det bedste for alle. Og at du ikke vil have, at børn må sulte ihjel. Heller ikke i Afrika. Du ser hele tiden annoncerne for dig: Der dør 2.000 børn af diarré i Afrika hver dag: giv et bidrag. 1 million børn dør af malaria i Afrika hvert år: giv et bidrag.

Hjælp til! At redde liv er billigt. Det koster kun 2,25 kr. pr. barn. Noget bliver du nødt til at gøre, men hvad? Den navnløse 14-årige hovedperson i Louis Jensens tankevækkende og provokerende bog, 2 kroner og 25 øre beslutter sig for, at han kun skal i skole hver anden dag. Han kan sagtens følge med alligevel. De andre dage skal han arbejde i Brugsen. Dér kan han tjene penge, som han kan sende til de fattige i Afrika.

Det giver bare ikke nok. Så han begynder at stjæle fra butikkerne. De penge, han får for de stjålne varer, kan han også sende til Afrika.

Vores hovedperson er ikke dum. Hans far er dommer. Drengen ved godt, at han på et tidspunkt vil blive fanget og at straffen vil være hård. Faren og moren kan heller ikke leve med, at han kun går i skole hver anden dag.

De forbyder ham det. Men lige meget hjælper det. Drengen overfører også penge fra farens netbank, til hjælpeorganisationer. Da det hele strammer til, stjæler drengen en kølevogn fra Brugsen fyldt med varer, som han vil køre til Afrika. Hans nye kæreste, Anne, tager med ham. Hun kan godt forstå drengen. Det er der mange unge, der kan. De beundrer ham - selv drengens meget unge lillesøster har givet ham af sine lommepenge til de små, afrikanske børn. Men de ved ikke, at han stjæler.

Det plager ham også.

Bogen er provokerende på flere niveauer.

Sprogligt er den såre enkel. Korte og præcise sætninger. Nærmest så korte, at man snubler over dem. Og drengen selv siger provokerende lidt. »Robin Hood« siger han for eksempel.

Robin Hood stjæler fra de rige og giver til de fattige. I begyndelsen bilder drengen sig ind, at det at stjæle er ok - var Robin Hood ikke også en helt? Men dommeren forklarer, at det kun er, fordi der var en ond sherif, der stjal folks penge.

Er Superbrugsen så vores tids sherif? spørger drengen dommeren. Faren forstår ikke spørgsmålet. Drengen spekulerer på, om dommeren er sherif, fordi faren investerer i aktier.

Provokerende er også den uhyrlige beslutningsdygtighed og principfasthed, drengen udviser. Alene ved sine handlinger råber han: Hvad gør du ved det? Der er ingen forklaringer, ingen løsninger.

Bare handlinger, der logisk følger af, at drengen vil gøre noget ved, at der dør så mange børn i Afrika. En sørgelig historie. En myre i en glasbutik er drengen jo nærmest. De penge han sender, gør kun en lillebitte forskel. Han aner det selv. Det er derfor, han begynder at stjæle - så han kan redde endnu flere liv. Det er helt forkert. Eller er det? Hvad er alternativet? Og hvordan forklarer vi det? Bogen sætter tingene helt på spidsen. Det gør den rigtig velegnet til undervisningsbrug.

Og så vil bogen skabe enorm debat derhjemme, hvis ens 13+-årige barn læser den som skønlitterær læsning. Er du gal, hvor rejser bogen mange spørgsmål! Der er nok diskussionsstof til de første par ugers aftener. Så kan det nok være, at man skal forberede sig på at udrede storpolitiske sammenhænge for den unge læser - og retfærdiggøre, hvordan man selv ser på sin rolle i verden og varetager sit ansvar for kloden. En ret speciel bog, der indirekte vil involvere hele familien. Lad kun dit barn læse den, hvis du er rede.

Anmeldelse tidligere bragt den 12-11-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret