Luk vindue

Papirdrenge og kvantefysik

Tina Sakura Bestle: Papirdrengen. 165 sider. 230 kr. Gyldendal
Oskar K. & Teddy Kristiansen (ill.)  : Et øjeblik i Kvante Sørensens liv. 80 sider. 250 kr. Høst og Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Poetisk og grotesk. To nye originale børnebøger er fulde af galskab og handler begge om drenge, der har svært ved at finde fodfæste i livet.

Tina Sakura Bestles bøger har det der bid af galskab, der gør læsningen til noget lidt specielt. Forfatteren har tidligere skrevet et par skøre billedbøger. Papirdrengen er hendes første roman, og handler om drengen Cairo, der bor på et børnehjem. Hans mor var linedanser på et cirkus, men faldt ned og døde. Da moren døde, begyndte Cairo at blive til en papirdreng. Grumme sakse følger efter ham og truer med at klippe ham i stykker. Det forhindrer ham dog ikke i at blive bortadopteret af en vældig trist familie sammen med Pletten, der hedder sådan, fordi han tisser i bukserne. Pletten er den eneste, der kan se, at Cairo er lavet af papir. Cairo flygter fra den deprimerende adoptionsfamilie, hvor mand og kone holdt op med at elske hinanden, da deres datter forsvandt. Cairo flyver som papirflyver hen til Gud, der beder ham finde fem bogstaver, før han kan blive til en rigtig dreng igen.

Således starter en sær rejse, først på ryggen af en tiger, der er forelsket i en frøken, siden hos en forfatter, der stjæler historier og ender med at ramme papirdrengen ind i en glasramme. Senere dukker Cairo op i en spionring, der holder til ved en svømmehal og fortsætter sin rejse, til Papirdrengen ender på en strand, hvor pigen Ella bor. Hun er løbet hjemmefra og bor i en lille hytte på stranden, hvor hun drømmer om at få et kram af en kæmpeblæksprutte, som hun er overbevist om er hendes morfar. Tina Sakura Bestle bruger billedsproget konkret: I det triste hus med adoptionsforældrene er der en kold stemning mellem mand og kone. Den er faktisk så kold, at manden får iskrystaller på brillerne, og børnene må sove med vamsede striktrøjer, uldne strømper og pelshuer. Fordi drengen er af papir, spiser han heller ikke. Eller også er det omvendt. Per Dybvigs illustrationer er poetiske, men afspejler det groteske ganske virkningsfuldt. Det fuldstændig gale plot betyder dog, at man midtvejs i nogen grad mister tråden i, hvor forfatteren vil hen. Men man aner nok, at Cairo er endt i lidt af en blindgyde, lige indtil han finder veninden Ella på stranden. Så begynder der for alvor at ske noget, såvel i papirdrengens indre, som hos læseren.
Ændringerne i drengens indre skaber forvandlinger udvortes og forfatteren får virtuost flettet de mange løse billedtråde til et samlet billede. Det er en ualmindelig fantasifuld og inspirerende historie om svigt og selvbedrag.

Tina Sakura Bestle forvandler fortvivlelse og sorg til noget, man kan slås korporligt med, takket være et righoldigt billedsprog og gale streger.

Galskab finder man også hos den erfarne Oskar K., der har digtet historien Et øjeblik i Kvante Sørensens liv, godt akkompagneret af den kendte tegneserieskaber, Teddy Kristiansen.
Historien starter på en kirkegård, hvor Kvante Sørensen ser sin families gravstene.
Historien er - helt ned til drengens navn - tydeligt inspireret af Heisenbergs ubestemthedsprincip.
Dette princip stammer fra kvantemekanikken og beskriver, hvorfor man ikke kan udpege en genstands eksakte position, uden at en måling af for eksempel dens bevægelseshastighed bliver upræcis. Hos Kvante Sørensen udtrykker ubestemtheden sig ved, at han både befinder sig i nuet på kirkegården og i datiden hos forskellige familiemedlemmer på skift. Historien sprænger derved rammerne for både tid og sted. Det er set før, men ikke på denne glidende, nærmest hypnotiske facon, hvor et enkelt skridt umærkeligt både flytter tid og sted. Bogen er litterært set virkelig nyskabende, men børn vil nok savne lidt spænding i historien.
Men spænding forudsætter, at der er en klar tidslinje i historien, og at man samtidig kan holde styr på, hvor hovedpersonen befinder sig. Oskar K. prøver at hjælpe læseren lidt på vej, men fængende bliver det ikke. Hvis man investerer lidt kræfter på at grave sig ned i historiens sære kvantelogik, kan man dog godt få en særdeles interessant oplevelse.

Anmeldelse tidligere bragt den 12-11-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret