Luk vindue

Spark et næsehorn

Jakob Martin Strid & Jakob Martin Strid (ill.)  : Strid. 160 sider. 270 kr. Gyldendal.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

StridOrdløse billedfortællinger om hurtige biler og drengefantasier.

Strid -figuren blev lanceret i Politiken i 2000, men har udviklet sig meget siden de ofte politisk satiriske karikaturer af Nyrup og Fogh dansede rundt på Politikens bagside.

STRID er en ordløs samling noveller for de mindre. 160 anarkistiske sider, som udfordrer betragteren og springer mellem emner og følelser. Men fælles for alle illustrationer er fascinationen af teknik: Hurtige biler, store biler, flyvemaskiner, rumskibe samt maskiner, man ikke aner hvad er til.

Farverne på siderne er klare - domineret af skriggul, blå, rød og grøn. Men enkelheden snyder, for de korte billedfortællinger kan godt være udfordrende. I den første, for eksempel, bygger Strid en Lamborghini Murcielago - kun for at kunne køre ud til savannen og sparke et næsehorn. Ja - hvorfor ikke? I den næste får Strid tryllet en flyvemaskine frem af papiret, kun for at flyve til en mærkelig ø, hvor en raket skal affyres - en raket og en ø, som senere viser sig at være en del af Strids modelarbejde.

Strid er i bogen altid fulgt af sin gule kat, der nogle gange er lille, andre gange stor. Nogle gange er katten aktiv i historien, andre gange fungerer den kun som tilskuer. Man må bruge sin associationsevne flittigt til at finde hoved og hale i historierne. Det er så meget en drengs billeddannende fantasi, som Strid med sin bog forsøger at vise frem i al dens vælde - med alle indbyggede modsætninger og ordløst rod, og holdt sammen af en særdeles tynd tematisk rød tråd, der alligevel overtaler en til at synke ind i bogen.

Det er ikke Strids første billedbog - han har lavet ganske fabelagtige billedbøger, hvoraf rimbogen Min mormors gebis og Lille Frø er nogle af mine yndlinge. Strids nyeste billedbog er sådan en, et barn vil ligge og kigge i, lige til man under protester slukker lyset og kysser barnet godnat.

Anmeldelse tidligere bragt den 18-09-2009 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret