Luk vindue

Morsomt og manga

Benny Bødker: Projekt Kerberos 1: Skyggebyen. 80 sider, 100 kr. Gyldendal
Benny Bødker: Projekt Kerberos 2: Yakuzaen. 80 sider, 100 kr. Gyldendal
Bodil El Jørgensen: Tredje time efter midnat (Esme og Igor 1). 167 sider, 150 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Børnebøger. Humor og hyperspænding i sommervarmen for de 9-12 årige.

Bodil El Jørgensen har altid haft enguddommelig sans for humor. Hun er mest kendt for serien om Pæremadsen, der handler om en særling, der jager hekse. Nu har hun kastet sig ud i krimigenren med bogen Tredje time efter midnat, som vandt førstepræmien i Gyldendals store børnekrimikonkurrence.

Bodil El Jørgensens bøger lyser af overskud og godt humør. Det er egentlig særpræget, for samtidig er bøgerne spændende og ind imellem uhyggelige. Krimien har pigen Esme og hendes fætter Igor i hovedrollen. De bor næsten dør om dør med hinanden. En aften finder de en taske fyldt med noget eksklusivt rollespilsudstyr i en affaldscontainer. De opsøger sammen ejermanden, og det viser sig, at der er noget muggent ved det hele. Esme er redaktør af Øgadens Skoleblad og aner, at hun kan få en forsidehistorie, der vil få de store aviser til at blive grønne af misundelse. Tilsyneladende foregår der noget kriminelt, og det viser sig, at de formodede forbrydere udveksler oplysninger via små kryptiske beskeder, de lægger i bunden af legepladsens kaninbure. Mystikken holder hurtigt op med at være uskyldig: Noget af efterforskningen må foregå om natten og især den modige Esme er lige ved at miste livet i det, der viser sig at være en jagt på en international forbryder. Det er en uhyrligt veldrejet, underholdende og spændende historie, som egner sig til børn i 9-12 års-alderen. Der kommer heldigvis yderligere en 4-5 bind i serien, hvoraf næste bind forventes i efteråret.

Primært for drengene i samme aldersgruppe har den rutinerede Benny Bødker skrevet en ny science fiction-serie ved navn Projekt Kerberos. Serien er så spændingsfokuseret, at det næsten er for meget. Inspirationen fra de japanske mangategneserier er klar, men selv i disse tegneserier er der små – ofte stille – glimt af fortiden, der giver læseren lejlighed til bedre at forstå hovedpersonerne. Det er der ikke meget af i Kerberos. Første bind, Skyggebyen, starter med en ulykke i en bygning og en masse politifolk, der bærer masker og dragter, der beskytter mod radioaktivitet. De indfanger alle, der er i nærheden, men det lykkes drengen Fumi at flygte fra politiet ved at skyde genvej gennem den farlige Skyggeby, som er den underjordiske by, hvor de fattige og alle forbryderne bor. Men da han endelig kommer hjem, er soldaterne i gang med at endevende hjemmet på jagt efter ham. Fumi må flygte – og det mest sikre sted for ham er i Skyggebyen, for dér er der ikke kontrolposter, hvor man hele tiden skal afsløre sin identitet. I andet bind, Yakuzaen, bliver han taget til fange af yakuzaen, som er den japanske mafia. De passer godt på, at han ikke stikker af, for Fumi får indopereret en lille bombe, som yakuzaen kan få til at eksplodere, hvis han flygter. Fumi er tilsyneladende penge værd, og han opdager, at han ikke kender sin sande identitet. Undervejs møder han en pige, der synes at være i samme situation som ham, og som også har samme tatovering, som han har. Og så får Fumi en idé til, hvordan de kan flygte. Som man næsten kan læse ud af referatet, går det svimlende stærkt. Bøgerne er konstrueret til at indfange hyppigt uopmærksomme læseres interesse fra side ét og så holde spændingen til sidste side. Niels Bachs sort/hvide illustrationer understreger spændingsmomentet og passer godt til konceptet. Alt i alt er Projekt Kerberos-serien et underholdende og relativt vellykket forsøg på at overføre mangastribernes handlingsmættede æstetik til det skrevne ord.

Anmeldelse tidligere bragt den 23-07-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret