Luk vindue

Allerhelvedes spændende

Kenneth Bøgh Andersen: Ondskabens engel. Den Store Djævlekrig 4.. 313 sider. 250 kr. Høst & Søn.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Djævlelitteratur. En af de mest præmierede serier i dansk litteratur finder sin afslutning.

Et lille drama udspandt sig i mit hjem, da jeg med posten modtog Ondskabens engel, som er fjerde og afsluttende bind af Den Store Djævlekrig. Jeg måtte kæmpe med min ældste datter for at få lov til at læse den først!

Kenneth Bøgh Andersens fire bøger om Den Store Djævlekrig er komplekse, filosofisk udfordrende, handlingsmættede og velskrevne. Udover at Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab nu har rundet de 100.000 solgte eksemplarer, så har den konkrete serie om djævlene helt bogstaveligt vadet i priser. I alt har de enkelte bøger i serien modtaget Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 2006, Orlaprisen for henholdsvis bedste børnebog (2006) og bedste fantasybog (2009) og såvel Boghandlermedhjælpernes Børnebogspris (2009) som Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris (2009).

Serien starter med Lucifer, der er meget syg og derfor søger en afløser. Ved en fejl bliver Filip Engel ført til Helvede for at blive hans lærling. Fejlen består simpelthen i, at Filip er verdens rareste dreng. Det lykkes Filip i første bind både at redde Lucifer fra et udspekuleret mordforsøg, og at blive forelsket i en lille pigedjævel, som hedder Satina. I andet bind må Filip hjælpe døden med at finde den terning, han bruger til at tildele mennesker deres leveår. I tredje bind udrulles et alvorligt komplot mod Lucifer. Modstanderen er Aziel, som er både nådesløs og grusom og brændende ønsker at blive Mørkets Fyrste i stedet for Lucifer. Det lykkes endda Aziel at bortføre Satina. Tredje bind sluttede meget læseruvenligt midt i et klimaks med et rungende »fortsættes«.

Det fjerde og afsluttende bind var ventet med spænding. Og det skuffer ikke. Aziel er ved at samle en stærk hær, der skal vælte Helvedes mure og overvinde Lucifer. Filip beslutter sig for at forklæde sig og melde sig til Aziels hær for at befri Satina. Filips mission viser sig at have meget større betydning, da Aziel vil slippe nogle frygtelige destruktive kræfter løs i sin iver for at få bugt med Lucifer. Og hvis dette lykkes, kan det ende med selve menneskehedens undergang.

Gud har også i dette bind en rolle - og Bøgh Andersen ser sig sandelig ikke for fin til at lade Ham svare på det brændende spørgsmål om, hvad meningen med livet er. Hvis man anlægger en voksenfilosofisk og teologisk synsvinkel på læsningen er det dog rigtig svært at finde en dybere logisk sammenhængskraft i seriens teologiske overbygning. Teologisk er det noget rod, og relativismen i definitionen af det gode og det onde gør den øvrige bagvedliggende filosofi særdeles udfordrende. Men dette afspejler til gengæld temmelig godt hvordan langt de fleste moderne menneske jonglerer med selv samme problemstillinger. Det opleves derfor som en virtuos og inspirerende leg med sprog og begreber, rammet ind af en vældig spændende handling. Kenneth Bøgh Andersen viser med denne serie og med sine øvrige bøger, at han er den nye generations Bjarne Reuter. Det er ganske imponerende.

Anmeldelse tidligere bragt den 29-05-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret