Luk vindue

Elvis med løvblæser og vægelsind

Stian Hole & Stian Hole (ill.)  : Garmanns gade. Oversat af Naja Marie Aidt. 48 sider, 200 kr. Høst og Søn
Eske K. Mathiesen & Ursula Seeberg (ill.)  : Hunden der løb hver sin vej. 32 sider, 200 kr. Høst og Søn.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Den flere gange prisbelønnede nordmand Stian Hole er meget bevidst om sin kunst. Han har gæstet Danmark flere gange og holder gerne foredrag om hvad der er vigtigt, når han arbejder med historier og illustrationer. Det er spændende at lytte til - for eksempel forstørrer han altid det, der er vigtigt for hovedpersonen, og nedtoner alt andet. Det giver illustrationerne et særligt præg - de afspejler i den grad en 6-årigs verdensforståelse, at ens egen synsvinkel drukner i Garmanns verden.

For et par år siden udkom ´Garmanns sommer´, som var et meget følsomt portræt af den dengang seks årige Garmann, der ventede på at komme i skole. Fortsættelsen, ´Garmanns gade´, handler om at turde. Den fik Nordisk Børnebogspris i 2009 og handler om drengen Garmann, der udfordres af Roy, der er ´konge og general, han er Folketinget og Gud, han er topscorer på fodboldholdet og bedst til alt. Roy er alt og hans cykel har 26 gear.´ Roy får Garmann til at lege med tændstikker, så Frimærkemandens have står i brand. Roy siger ganske vist, at Frimærkemanden er en djævel og dræber kattekillinger, men det får Garmann selv lov til at validere lidt senere i bogen.

Det er igen en meget betagende, nærmest insisterende bog, der ikke viger tilbage for de visuelle virkemidler. Roy får englevinger (for han er Gud) og den for længst afdøde Elvis får nyt skikkelse som kommunalt ansat parkmand med løvblæser. Dog ligner Garmann sig selv. Det er en langtidsholdbar bog, som uden vanskeligheder kan læses for store som små, som jeg derfor kun kan anbefale på det kraftigste. Der er masser at se på, at tænke over og tale om.

Ursula Seebergs streg er helt anderledes end Holes. Hvor Hole bruger en blanding af collage, tegning og computermanipulation, så svinger Seeberg med sine akvarelpensler så det er en lyst. Hendes illustrationer er ikke tænksomme eller intellektuelle som Holes. Til gengæld er de fyldt med umiddelbarhed, varme og en tydelig kærlighed til naturen. Man kan ikke lade være med at blive glad af at se på dem. Eske Mathiasen, som netop har vundet Kritikerprisen 2009, har stået for den tossede historie, der har rødder tilbage til Platons dialog ´Symposium´, hvor Aristofanes fortæller om myten om Eros oprindelse: Mennesket var oprindeligt mand og kvinde i ét individ; men guderne delte dem i to. Og nu bruger mennesket livet på at finde sin bedre halvdel. Aristofanes mente det måske som en vittighed i drikkegilden, men nu tager Mathiasen altså spøgen op igen. Her i skikkelse af hunden Plet, der er blevet væk fra sin herskerinde. Plet er simpelthen så vægelsindet, at den vælger deler sig i to frem for at beslutte sig til hvilken vej, den skal lede efter herskerinden. ´Svup! Endelig lykkedes det. Nu behøvede den ikke at vælge. De to ender løb straks af sted hver sin vej,´ hedder det, da hunden splittes i to. Jagten efter herskerinden nedtones naturligt senere, da de to dele savner hinanden. Historien er stadig fin, selv om den gerne måtte have vist lidt flere tænder. Den kunne sagtens have båret mere uhygge og dybde, ikke mindst når nu man er så heldig at få Seeberg som illustrator og Platon som inspirator.

Anmeldelse tidligere bragt den 05-03-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret