Luk vindue

Kærlighed, drab og døde svingrotter

Mark Twain: Tom Swayers eventyr . Oversat af Jette Røssell. 235 sider, 300 kr.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Klassiker. Mark Twains Tom Sawyer på mundret, moderne dansk.

Klassikere kan læses uforkortede og ubearbejdede, men de kræver ofte en sproglig modernisering for at overleve tidens tand. Forlaget Carlsen – og Sesam – har gjort en forbilledlig indsats ved at nyoversætte og udgive en række børnelitterære klassikere i overdådigt udstyr. Således består deres klassikerserie nu af titler som Peter Pan og Wendy, Skatteøen, Junglebogen, Vinden i Piletræerne og Alice i Eventyrland. Sidst tilkomne bind er Tom Sawyers eventyr, som er kommet i en mundret nyoversættelse af Jette Røssell. Mark Twain er vanskelig at oversætte. Da tante Polly fejer under sengen i sin søgen efter Tom, hedder det: »...she was bending down and punching under the bed with the broom, and so she needed breath to punctuate the punches with. She resurrected nothing but the cat.« Stort set umuligt at fremelske på dansk. Det er blevet til: »(hun) begyndte at pirke med kosten under sengen, og hun havde brug for luft til at lægge kræfter i stødene. Men det eneste, hun fik jaget ud, var katten.« Mundret, men lidt anderledes. I alt fald moderne. Det samme kan man ikke sige om Robert Ingpens illustrationer, der med deres omhyggelige blyantsstreger opnår en lettere uskarphed, som overrasker. Den er med til at skabe en drømmeagtig forestillingsverden, der passer meget godt med den afdæmpede fortællerstemme i historien, men som er lige ved at være for gammeldags.

Tom Swayers eventyr udkom i 1876 og er historien om Tom, som sammen med sin ven, Huckleberry Finn, overværer et mord på en læge en nat på kirkegården. Hverken Tom eller Huck er specielt artige. Tom har altid narrestreger for, og Hucks far er en drukkenbolt, så han går hverken i skole eller behøver at vaske sig. Samtidig er Tom Swayers eventyr et levende portræt af en dreng og hans barndom i en lille by ved Mississippi-floden i midten af 1800-tallets USA. Drengeuniverset i bogen er tydeligt. For eksempel i den lille dialog mellem drengen Tom og hans udkårne, Becky: »Kan du lide rotter?« spurgte han. »Nej, jeg hader rotter!« »Ja, det gør jeg også – altså levende rotter. Men jeg mente døde rotter, som man kan svinge rundt over hovedet i en snor.« Men Becky foretrækker tyggegummi fremfor rotter. Og så skiftes de til at tygge Toms tyggegummi.

En anden uforglemmelig scene, som indimellem anvendes i marketinglærebøgerne, er den med plankeværket. Tom er som straf blevet sat til at male plankeværket rundt om tantens hus. Det gider han selvsagt ikke, men ved at lade, som om han elsker at gøre det, får han solgt bidder af malerarbejdet til alle sine venner, der kommer forbi. Med det, han tjener på at lade andre udføre arbejdet, får han i øvrigt købt sig til de farvede sedler, der giver en udmærkelse og en Bibel i søndagsskolen. Til stor overraskelse for søndagsskolelæreren, der nok aner, at det ikke er gået helt rigtigt til, men som ikke kan bevise noget.

Selv om Tom Swayers eventyr udkom i 1876 er romanen stadig frisk og morsom. Og så gør det den ikke ringere, at den samtidig viser, hvordan et barneliv var, før elektriciteten blev almindelig.

Anmeldelse tidligere bragt den 12-02-2010 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret