Luk vindue

Slip tankerne løs

Christoffer Boserup Skov: Sebastian og skrivemaskinen. 170 sider. 149 kr. Det Andersenske Forlag

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Filosofi: Ny filosofibog stiller børnene flere spørgsmål, end de eller forældrene vil kunne svare på.

Gennem de seneste 20 år har lærerne i folkeskolen vist større og større interesse for at inddrage filosofi i undervisningen. Denne trend blev kickstartet af filosoffen Matthew Lipmanns undervisningsforsøg Philosophy In the Classroom i 1980erne, som senere blev fordansket og bearbejdet af Holger Scheibel og Per Jespersen. Lipmanns metode tager udgangspunkt i, at man fortæller en historie, som lærer og børn efterfølgende taler sammen om. En metode, som Søren Kirkegaard i øvrigt på en måde også anvendte i 1830erne, hvor han i skolerne fortalte historier, som gav børnene mulighed for at få sat ord på deres vilde fantasier. Dermed kunne børnene rustes bedre til at tackle den ængstelse, deres fantasi var årsag til.

Christoffer Boserup Skovs filosofiske roman Sebastian og skrivemaskinen er i udgangspunkt en fortælling, der er beregnet til at vække nysgerrigheden og spørgelysten hos børn fra cirka 12 år. Bogen skal derfor læses ud fra denne forståelsesramme. Der er tale om en pædagogisk filosofivækkelse i fiktionsklæder, for det sproglige, det handlingsmæssige og de personkarakteristikker, man udsættes for, ligger alle under for det pædagogiske sigte. Den mest kendte filosofibog for børn, norske Jostein Gaarders Sofies verden, var et forsøg på en pædagogisk fremstilling af filosofihistorien, men søgte sandelig også at vække til nysgerrighed. Den var bedre skrevet, men er til gengæld alt for lang til nybegyndere.

Sebastian og skrivemaskinen handler om Sebastian, der får foræret en gammeldags skrivemaskine, der indeholder et spørgsmål, som fører til flere spørgsmål. Disse forsøger han at løse, coachet af sin bedste veninde Vigga og sin filosoftante Ketty. Det er spørgsmål som: »Hvis du mødte en Gud og havde mulighed for at stille et spørgsmål, som med sikkerhed ville blive besvaret. Hvilket spørgsmål ville du så stille?« eller »Hvad er en god handling?«

Selv om bogen stiller mange væsentlige spørgsmål om døden, livet og dets mening, så holder den sig klogt fra at give klare svar. Refleksionen er det vigtigste. Bogen postulerer i slutningen, at Sebastian føler lykke ved sit nyfundne filosofiske ståsted - men er det sandheden? Nu prædiker bogen ganske vist for en allerede omvendt - for jeg mener bestemt, at det er en god ting at stille spørgsmål. Sebastians spørgsmål handler i høj grad om at finde en god måde at leve sit liv på. Om hvordan man bliver lykkelig? Det er ikke uvæsentligt, men er det selve lykken at stille spørgsmål? Bogen bliver faktisk meget interessant, jo længere man kommer ind i den, og efter læsningen er man på en lidt rodet og pædagogisk måde blevet klogere på alt det, man ikke kan svare på eller i alt fald bør stille spørgsmålstegn ved. Ethvert barn med tendens til tænksomhed bør få bogen i hånden - det vil sætte lidt struktur i tænksomheden og samtidig i høj grad udfordre barnets omgivelser.

Anmeldelse tidligere bragt den 18-12-2009 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret