Luk vindue

Børnebog med rabies

Jens Blendstrup: Kolumbus Kristensen rykker ud. 96 sider. 200 kr. Gyldendal.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Stand-up. Med ny bog om forstaden Risskov tager Blendstrup stand-up-bølgen hele vejen til børneland.

Der kan ikke herske tvivl om, at Jens Blendstrup både er kugleskør og temmelig underholdende. Han er redaktør/propagandaminister på tidsskriftet Øverste Kirurgiske og optræder med en såkaldt litterær hypnose sammen med kollegaen Lars Bukdahl. Og hvis man har nerver til det, kan man også se ham optræde som forsanger i Frodegruppen 40.

Hans opvækst i Risskov er inspirationskilden til en række historier, herunder den meget anmelderroste Gud taler ud fra 2004: en selvbiografisk roman, hvor Blendstrup fortæller om sin opvækst i parcelhuset i Risskov med faderen, Gud, i en absolut hovedrolle på godt og måske især ondt. Sidste år udgav Blendstrup den vellykkede børnebog Alle dage - kiksekage - en slags biografisk barndomshistorie, blot serveret i groteske glimt og velillustreret af Lars Vegas Nielsen.

Kolumbus Kristensen rykker ud er en anderledes barndomsfortælling fra Risskov, denne gang dog udstyret med en rammehistorie og tilsat Rasmus Bregnhøis særdeles rammende og opfindsomme illustrationer. Jens Blendstrups idérigdom er svær at styre, ordene står og hopper som små børn for at få lov til at komme til. Den ene vittige idé tager den anden uden kunstpauser. Som når Blendstrup fortæller om sin skolekammerat, Klaus, der frøs så meget, fordi hans hus endnu ikke var færdigbygget, at brillerne »var fulde af isblomster, hans fortænder, som i forvejen var for lange, lignede hvalrostænder, fordi de var betrukket med istapper«. Så måtte eleverne stille fyrfadslys under ham og Jens fyre varme vittigheder af, så Klaus kunne tø op. Straks fortsætter historien med søsteren, der engang frøs fast til Klaus, og deres fattige og forfrosne mor, der lavede flæskesteg af frossen sne til familien om vinteren. Associationerne vil ingen ende tage.

Som om crazy-komikken i handlingen ikke var nok, indeholder bogen to yderligere gimmicks. Det ene er tekststykker kaldet »samtaler man kunne have med ...« og så navnet på en eller anden person fra Risskov. Det kan være personer som købmanden, forældrene eller Præste-Poul. Det andet er Kolumbus Kristensens opfindelser, der velopsatte som fagbogsopslag pryder bogen i ny og næ, men som ikke direkte indgår i historien. Rasmus Bregnhøi giver opfindelserne en ekstra dimension ved at vise dem så tydeligt, at en fingernem familie nemt ville kunne skrue deres egen tidsmaskine eller drageryster - som er en maskine, der gør kryb fra underverdenen bange - sammen.

Med den titel har Jens Blendstrups historie naturligvis noget med opdagelse at gøre. Risskov var et sommerhusområde, hvis forvandling til forstadskvarter var godt i gang, da Jens var lille. Når man er barn, er verden endvidere meget overskuelig: Man kender sit hjem og vejen til børnehaven eller skolen. Det er det. Jeg husker som forstadsbarn selv, at det at tage ind til København var noget helt specielt. Det var langt væk. Sådan er det slet ikke mere. Men Blendstrups historie spiller på, at børnene i 3C, hvor Kolumbus går, er nødt til at opdage Risskov. De må tegne et kort, så de kender deres verden. Og så foregår der noget lusket, som børnene er ret sikre på, at byens frisør er involveret i. Der er forsvundet en del mennesker på det sidste, som byens politibetjent heller ikke har haft voldsomt travlt med at finde. Parallelt med opdagelsesrejserne, der skal kortlægge det nye Risskov, må Kolumbus Kristensen og hans tro væbnere derfor også tage affære og opklare mystikken omkring personforsvindingerne.

Det er en anderledes oplæsningsbog. Man skal have energi til den og galskab nok til at bære oplæsningen. Man kan heller ikke læse bogen i en køre. Det bliver simpelthen for anstrengende. Men i mindre portioner har det samme virkning som at springe i krokodillebadet efter et ophold i saunaen. Man føler sig HELT frisk og MEGET forynget. Personligt ville jeg have foretrukket, at Blendstrup havde sakset samtalerne i bogen og fokuseret noget mere på rammehistorien, men på den anden side er det indlysende, at de imaginære samtaler, man kunne have ført, men ikke altid har gjort, nødvendigvis må være en del af det uforudsigelige patchwork, som en dadaistisk bog som Kolumbus Kristensen rykker ud er gjort af.

Anmeldelse tidligere bragt den 20-03-2009 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret