Luk vindue

Vampyrgilde med rød saftevand og røde roser

Stephenie Meyer: Twilight - Tusmørke. Oversat af Birgitte Brix. 512 sider, 200 kr. Carlsen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Succesroman. Romantisk vampyrserie om den eneste ene slår alle salgsrekorder og sætter generationsbekymringer i perspektiv.

”Jeg huskede, hvad Jessica havde sagt om sit forhold til Mike, at de næsten var nået til første-kys-stadiet,” står der i Stephenie Meyers kioskbasker af en serie, Twilight, der oprindeligt blev udgivet på dansk i 2005. Først i forbindelse med filmatiseringen har bogsalget i Danmark dog for alvor taget fat. I USA har situationen været helt anderledes. Bøgerne har efterhånden solgt over 25 millioner eksemplarer verden over, de er oversat til næsten 40 sprog og har været på bestsellerlister over hele verden.

Historien er akkurat så uskyldig og honningsød, som citatet antyder. Bøgerne handler kort fortalt om den ca. 16-årige Bella, der flytter til den lille by Fork for at bo hos sin far. I gymnasiet bliver hun forelsket i klassekammeraten Edward. Imidlertid viser det sig, at Edward er en 100 år gammel vampyr, som dog nu – takket været selvdisciplin og natlige dyrejagter – holder sig fra menneskeblod. Han bor i byen sammen med en lille klan vampyrer, der forsøger at leve et nogenlunde normalt liv. Dog holder de sig på afstand af Forks øvrige beboere og betragtes som outsidere. I det nærliggende indianerreservat kommer de slet ikke, da de for årtier indgik en hemmelig pagt med indianerne om at holde sig væk mod at indianerne forholder sig tavse. De kloge indianere er tættere på naturen end Forks bybefolkning, og over for dem kan vampyrerne ikke skjule deres hemmelighed.

Det ender naturligvis med, at Bella og Edward meget famlende og forsigtigt bliver kærester, selv om omverdenen har vanskeligt ved at acceptere det. Bellas liv kommer pludselig i stor fare da en anden vampyrklan uventet dukker op i Forks. Af uransagelige årsager er Bella nemlig en temmelig tiltrækkende godbid, hvis man er vampyr. Og bossen i den konkurrerende vampyrklan vil meget gerne drikke hendes blod.

Men skip vampyrdelen. For romanen handler om den eneste ene. Bella er jo bare en helt almindelig pige, der dog er usædvanlig klodset. Ligesom alle andre tøser i hele verden ser hun sig i spejlet og synes, at brysterne skal være større, håret anderledes og hoften smallere. Alligevel forelsker vampyren Edward sig hovedkulds i hende: ”Jeg har jo sagt – du ser slet ikke dig selv klart. Du ligner ikke nogen anden, jeg har mødt. Du fascinerer mig.” Det er et perfekt billede på kærligheden, tegnet af en forfatter, der er mormon. Derfor optræder der i bogen ingen usømmeligheder. Der er ingen sex, ingen alkohol og slet ingen stoffer. Vampyrerne er høviske og har evige forhold kørende. Den danske udgave har ikke et æble på omslaget, eller den amerikanske udgaves citat af biblen, der indleder bogen, og hvor temaet om det forbudne frugt lanceres. Edward repræsenterer begæret og alt det farlige for Bella – og omvendt. For som Edward siger det: ”For mig var du som en slags dæmon, der var tilkaldt fra mit personlige helvede for at ødelægge mig. duften af din hud... jeg troede, jeg ville gå fra forstanden ...”. Edward i sig selv er perfekt: Han er smuk som en adonis, stærk som supermand og lige så hurtig, klog, erfaren, ydmyg og har ikke brug for hverken søvn eller almindelig mad. ”Du er for god. Alt, alt for god,” som Bella meget præcist udtrykker det. Bella er ganske almindelig i egne øjne, men i Edwards er hun hans Helena, som han tilbeder.

Det er intet under, at romanen er så populær. Det er en uhyrlig romantisk historie om at finde den eneste ene. Hvilken pige ville ikke ønske sig en Edward, der er smuk, blid, klog og som altid er parat til at redde hende fra en vilkårlig fare. Hos Meyer er vampyrerne helt anderledes end hos Bram Stokers frygtede Dracula. I Meyers univers er der intet, vampyrerne frygter, heller ikke solen, der blot får deres hud til at funkle som diamanter. I stedet er det blevet til endnu en banal, men udmærket og spændende fortælling om kærligheden. En fortælling, som vil ramme ethvert romantisk anlagt pigehjerte lige i hjertet. Og det er egentlig det mest utrolige: at der stadig er plads til sådan en roman på trods af ungdomshusoprør, sexfiksering, hvor end man ser hen, bandeopgør med skyderier på gader og almen bekymring om de unges stofmisbrug. Det er egentlig tankevækkende og sætter avisoverskrifter og forældrebekymringer i perspektiv.

Anmeldelse tidligere bragt den 06-03-2009 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret