Luk vindue

Er opdragelse ndvendig?

Adele Faber & Elaine Mazlish (ill.)  : Om at tale s mine brn lytter og lytte s de taler. oversat af Torben Hanson, 237 s. 285 kr. Forum
Jacques Salom: S lyt dog til mig. Oversat af Mette Kruse, 248 s. 198 kr. Borgen
Erik Sigsgaard: Er opdragelse ndvendig. 176 s. 198 kr. Tiderne Skifter.

Af DAMIN ARGUIMBAU

Lyt til mig! Hvordan fr man et barn til at hre efter? Skal man overhovedet prve? Tre nye bger forsger at give et svar.

To store brn kommer hjem fra skole og finder deres mor i fuld gang med at rydde op. Om halsen har hun et skilt hvor der str: Tidsindstillet menneske- bombe. Eksploderer ved trthed eller irritation!!! Gster kommer. Hurtig hjlp ndvendig. Efter at have lst skiltet giver brnene sig uopfordret til at hjlpe med at rydde op. Da de 20 gster ankommer halvanden time senere er alt i sknneste orden.

Dette er et af de mere ekstreme forslag Adele Faber og Elaine Mazlish har til hvordan stressede voksne kan hndtere mindre samarbejdsvillige brn p. Deres bog hedder Om at tale s mine brn lytter og at lytte s de taler. Bag denne kontante og meget sigende titel gemmer der sig en funktionel guldgrube af hints og tricks, s man som forldre bliver bedre til at f sit barn til at tage hensyn - og omvendt.

Indholdet kan i frste omgang virke banalt: Hele pointen er sdan set, at brn er ogs mennesker af en slags. Brn kan tale, de har flelser, har problemer, og selv om de ganske vist er egocentriske indtil det pinlige, s vinder man ved at lytte til dem. Frst nr man selv har lrt at lytte, kan man forvente, at de vil bruge energi p at lytte til de voksne. Og det bedste trick, nr man lytter, er at sige Hmm... og Aha. Brn buser nemlig ikke ud med deres inderste, nr de forsger at prsentere et problem. Hvis man sprger: Hvordan er det get i brnehaven/skolen i dag? Vil man som hovedregel f et Godt som svar. Bortset fra, at det er det, de fleste forldre nsker at hre, s er det sjldent det sande svar. Det er bedst at vente til barnet eventuelt selv siger noget, hvorefter man skal sige Hmm... eller alternativt Aha. S skal man kigge barnet i jnene og lne sig lidt frem - med andre ord at lne barnet sin opmrksomhed. Som regel vil ens barn i s fald fortlle resten af historien. At overfalde vedkommende med sprgsml er drlig taktik. Brn har svrt at formulere sig s formfuldendt som voksne, de skal have lidt tid til at forklare sig og f herredmmet over sproget. Man skal lade vre med at fuldende stningerne for dem eller at gentage det, de sidst sagde. Lad brn sige ting i deres eget tempo og med deres egne ord. P samme mde skal man selv tale til brn. Sig tingene, som de er. Beskriv dem. Tal om dine flelser. Sig ikke: Hold op med det! Du er mgirriterende!, men Jeg kan ikke lide at blive trukket i rmet. Brn bryder sig lige s lidt som voksne om at hre belringer, prkener og lange forklaringer. For dem er pmindelsen bedre, jo kortere den er. Flger man bogens instrukser til punkt og prikke, skal man ruste sig med tlmodighed og selvkontrol. Til gengld skal det meste nok virke til at f hverdagen til at glide lettere. Man fristes lidt til at sige, at bogen ogs kan ses som en lrebog i manipulation. Gennem sproget og den mde, hvorp man kommunikerer, kan man manipulere brnene til at gre, som man synes er bedst. Men hele tiden med den lille krlle, at man skal tale og behandle dem, som man synes, at man selv burde behandles.

Men kan kommunikation s lse opdragelsesvanskelighederne? Er samvret med brn blevet s problematisk nu om dage, at man er ndt til at ty til eksperter i kommunikation for at f ens afkom til at opfre sig blot nogenlunde hderligt? Tager brn ikke lngere hensyn til omverdenen fordi de er forklede, fordi de ikke er vant til at nogen tager hensyn til dem - eller hvad? Adele Faber og Elaine Mazlishs bog er glimrende og effektfuld. Den afslrer imidlertid ogs en tendens i de nye, fortravlede voksnes mde at forholde sig til deres brn. Brn skal forst, at de voksne ogs skal have tid til at vre alene. En tid, de voksne ikke kan f, hvis brnene er til stede, larmer eller p anden mde gr sig bemrket. Og derfor skal brn holde op med at plage, vre urimelige, kort sagt: opfre sig, som de dagligt pvirkes til at vre. Og for at opn dette kunststykke, ligger der ogs i bogen et krav om, at opdrageren skal kunne opfre sig anderledes. I langt de fleste af Fabers og Mazlishs eksempler er der nemlig tale om t typisk aspekt: Forldrene giver sig ikke tid til at reagere fornuftigt. De reagerer, nr kommunikationen glipper, prcist som et egocentrisk barn ville gre. Og s er det jo ikke noget under, at deres brn opfrer sig p njagtig samme mde.

OMTALTE diskussion ligger uden for At tale s mine brn..., men tages op af Erik Sigsgaard i Er opdragelse ndvendig. Et af hans budskaber er, at brn nu om dage er overfldige - og det fornemmer de godt selv! For et par generationer siden var de med til at f familien til at hnge sammen og udfrte ndvendige sysler, som passede til deres strrelse, ganske p linie med forldrene. Nu skal de ikke noget, bortset fra at rydde op efter sig. Brns eksistensberettigelse er strre, jo mindre synlige de er. Men brn er individer og skal behandles som sdan. De er mindre spolerede end voksne, og er i besiddelse af langt mere fantasi og initiativ end deres ldre medborgere. Det er disse ressourcer, som det samfund, vi har skabt, halvbevidst piller ud af dem gennem et opdragelsesmnster, hvor brn skal tilegne sig de voksnes normer og referencerammer. Vi ser dem med andre ord som prototyper, som halvfrdige voksne, der endnu har meget at lre. Sigsgaards forslag til opdrageren gr meget enkelt ud p, at man skal respektere brn som de er. Det kan godt vre irriterende at lade ens 4-rige datter selv tage snreskoene p, nr man skal afsted om morgenen. Men alligevel kan det, at respektere ens barns nske om og hndtering af en opgave - uanset hvad den mtte vre - vre utrolig givende. Det siger Sigsgaard, og jeg giver ham af egen erfaring ret, men tilfjer gerne, at det ikke altid er muligt at gennemfre det.

HOS socialpsykiateren Jacques Salom mder vi samme grundlggende holdning som Sigsgaards. I Saloms bog S lyt dog til mig omtaler han ofte sig selv - lidt krukket - som et eks-barn. For ham er alt, hvad brn gr, en form for meddelelse til omverdenen. Brkker barnet et ben, s kan det skyldes at det nsker mere opmrksomhed, delgger kngten fars fotografiapparat i et raserianfald, kan det mske ses i lyset af, at selvsamme kammera p det seneste har vret flittigt benyttet til at fotografere den nyankomne lillebror med. Tonen i bogen er lidt naiv, men der er i den et nske om at forst brn - p godt og ondt. Hans lsningsmodeller er ikke s hndfaste, netop fordi hans rmateriale: brns bevgelser, blikke, tavshed eller raseri er s svre at fange. Kan man hve sig over den til tider irriterende naivitet i Saloms fortllestil, fr lseren en fornemmelse af, hvordan en opdragelse kan gribes an. Salom stter brn i centrum og forsger at lre os principperne for, hvordan vi skal forst brns ordlse meddelelser. Dette frer os til opdragelsens vitale ml: at forblive trofast mod sig selv og tillade barnet at vre trofast mod sig selv, sine muligheder og ressourcer. Ovenstende formulering viser, at for Salom gr opdragelse i frste omgang ud p den voksnes forholden sig til sig selv - og dernst til barnet. Og dermed giver alle tre bger p hver deres mde, bde mellem linierne og p dem, et svar p om opdragelse er ndvendig. Nemlig at opdragelse i gngs forstand bliver overfldig, sfremt de voksne opdrager sig selv til at opfre sig som mennesker og respekterer brns tempo og grnser.

Anmeldelse tidligere bragt den 17-12-1993 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret