Luk vindue

Den forkerte film

Luc Besson: Arthur og Minimoyserne. Oversat af Birgit Schlifer. 224 sider, 129 kr. Nyt Nordisk forlag
Joseph Delaney: Heksejægerens forbandelse. Mesterligt oversat af Klavs Brøndum. 344 sider, 299,50 kr. Carlsen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Big business. Den franske fliminstruktør Luc Besson skulle hellere have filmatiseret Joseph Delaneys spektakulære fantasy frem for sin egen.

Den franske filminstruktør Luc Besson, kendt fra film som Nikita, Leon
og Det femte element, har opdaget, at fantasy også kan være big business. Dygtigt har han snedkereret en enkel historie sammen om drengen Arthur, der bor hos sin bedstemor langt ude på landet, fordi hans forældre ikke gider at have ham. Bedstefaren, der var eventyrer, forsvandt på mystisk vis for år tilbage, og det lykkes Arthur at finde ud af, at bedstefaren i virkeligheden er rejst til Minimoysernes land, der forbløffende nok befinder sig lige i bedstemorens have - men naturligvis i mikrostørrelse.

Da hus og have er ved at blive overtaget af en grum, grådig og nådesløs herre, har Arthur kun tre dage til at redde bedstefaren tilbage fra den onde Maltazar og vende hjem igen med Minimoysernes skat, så han kan indfri gælden.
Bessons serie er i fire bind, og han er naturligvis straks gået
i gang med indspilningen af en 85 millioner kr. dyr animeret film over de første to bøger, med musik af Madonna, David Bowie og Snoop Dog. I den virkelige verden vil det være Freddie Highmore (fra Charlie og Chokoladefabrikken), der spiller Arthur, og Mia Farrow, der spil-ler en formentlig meget ungdommelig bedstemor. Preview af herligheden kan man finde på internetadressen http://www.arthuretlesminimoys.com.

Filmatiseringer af bøger er kendetegnet ved at skulle komprimere handlingen og forenkle problemstillingerne. Luc Besson har adræt undgået det
pinefulde arbejde ved simpelthen at gøre det allerede, da han skrev bøgerne, der af uransagelige årsager er udgivet i 32 lande og solgt i 1 million
eksemplarer. Det hjælper at være kendt! Filmen er sikkert sjov, men bogen er kedelig, forudsigelig og klichefyldt.

Det kan man til gengæld ikke beskylde Joseph Delaney for. Hans bog, Heksejægerens forbandelse, er en fremragende efterfølger til Heksejægerens lærling, der udkom sidste år. Det kan bedst betale sig at starte med første bind i serien, ellers tror jeg, man er lidt lost.
Sammen med Angie Sages bøger om Septimus Heap er det noget af det absolut bed-
ste fantasy, der er udkommet i år. Lidt ærgerligt, at salgsprisen er så høj for begge serier.

Men lad os hoppe til handlingen: Thomas J. Ward er Heksemesterens lærling og søn af en ret habil heks, og tilmed lidt forelsket i en, selv om han ret beset bør spærre hende inde i stedet. I dette andet bind dør Heksejægerens bror, der er præst. Så Heksejæger og lærling må til den store by til begravelse.
Dér venter såvel inkvisitor samt Varen, en grusom og farlig djævel, der i årtusinder har været spærret inde i katakomberne under byen. Heksemesteren fanges af inkvisitoren, og Thomas´ helt uforudsigelige halvkæreste ligeså, og hvordan lærlingen klarer skærene kostede mig en nats søvn at finde ud af.
Bogen har en mørk, uhyggelig tone, der glimtvis blødes op med humor og flirteri. En herlig sprængfarlig cocktail, der giver en herlig beruselse længe efter indtagelsen. Her er vitterlig en bog, der forhekser læseren. Det var den, Besson skulle have filmatiseret i stedet.

Anmeldelse tidligere bragt den 14-07-2006 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret