Luk vindue

Sambo på Nørrebro

Dan Schlosser & Jon Ranheimsæter (ill.)  : Historien om Lille Blege Johnny. 64 sider. 199 kr. Forum.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Litteraturhistorie. Hvis man er fræk nok, er hundrede år ingen alder.

BØRNEBOGSGENREN er relativ ung - et par hundrede år, hvis man ser bort fra de strengt opdragende bøger. Og endnu engang må man konstatere, at gode historier holder rigtig, rigtig længe - tænk blot på Historien om Lille Sorte Sambo fra 1899, som senest blev udgivet af Gyldendal sidste år. Historien om den lille sorte dreng har ellers levet en omtumlet tilværelse i denne vores politiske korrektheds tidsalder. For ingen tvivl om, at bogen har skabt furore i ind- og udland i stort set hele dette århundrede.

Alligevel: Den engelske forfatter Helen Bannermans historie blev en umådelig succes verden over.

Dan Schlosser er skuespiller, har skrevet revytekster og såmænd også en habil ABC for børn. Ingen tvivl om, at han er blevet inspireret af Rune T. Kiddes frække gendigtning af Den Store Bastian kaldet Den Sorte Bastian. Ikke mindst fordi samme Schlosser selv har udgivet en anden gendigtning af den gamle klassiker med titlen Den Store Bastiansen på CD.

Historien om Lille Blege Johnny er en respektløs moderniseret udgave af Historien om Lille Sorte Sambo. I stedet for sort er han nu en splejs med dårlig teint. Moren kalder han for lede Connie, fordi hun siger, at han skal spise rugbrød, hvis han skal blive stor og stærk, og faren kaldes Fede Ronny, fordi han er det.

Det fine tøj er blevet til læderkluns og mørke solbriller, så Blege Johnny kan se sej ud, og tigrene er forvandlet til skolens værste bøller. Smørret er blevet til pomfritsovs.

Jon Ranheimsætter har givet historien liv med rå, skarpe og frække illustrationer, der minder meget om hans prisbelønnede tegneserie om Drengen der ville være bange. Han kan kunsten at tiltrække og frastøde på én gang. Det er en fræk, underfundig og sjov historie, som stadig kan fængsle, her mere end 100 år efter den for første gang så dagens lys.

Anmeldelse tidligere bragt den 22-09-2005 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret