Luk vindue

Åååhh - jeg er teenager

Line Kyed Knudsen: Stjernedrys. 336 sider. 259 kr. Gyldendal
Thomas Oldrup: Backpacker - med livet på nakken. 230 sider. 229 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ungdom. Om at vente - indtil afklaringen indfinder sig. Line Kyed Knudsen og Thomas Oldrup har skrevet mesterlige bøger om den følsomme tid.

DET er nemt nok at gøre grin med teenagerne. Især, bør jeg retfærdigvis tilføje, hvis man som jeg indtil videre har en af slagsen derhjemme. Hormonerne kører helt vildt deruda’ - for drengene handler det om piger, og de tænker derfor med det forkerte hoved. For pigerne handler det om at indsamle nok grådige blikke og dæmpe deres følelse af, at de ikke er gode nok. Retfærdigvis skal det siges, at der er øjeblikke, hvor det rent faktisk er muligt at kommunikere med dem.

Ovenstående reaktionære billede af de unge kan være rigtigt, men omvendt åbner der sig en ny og helt anderledes virkelighed, hvis det er de unge, man spørger. Barndomsårenes oplevelser ændrer sig i virkeligheden kun langsomt fra generation til generation. Vi kan sagtens forstå barndomsoplevelserne, selv om de foregår i et helt andet århundrede, så længe familiemønsteret er nogenlunde intakt. Afhængigheden af mor og far er den samme, og drivkræfterne i opvæksten ikke afgørende anderledes.

Men noget sker i ungdommen. Her sker der et skred fra generation til generation. De unge afspejler troværdigt og i næsten grusom grad den ændrede moral og kommercialiseringen af stort set alle livets aspekter. Ungdommen er i høj grad afklaringens tid - det gælder om at finde sig selv i en flimrende tid. Men der er en pokkers masse venten, før afklaringen indfinder sig - om nogensinde.

MENS Line Kyed Knudsen er en fremragende skildrer af afklaringens proces, så er debutanten Thomas Oldrup en lige så stor mester, når det gælder om at beskrive den venten, der er, indtil den indfinder sig.

Hovedpersonen i Line Kyed Knudsens mammutroman, Stjernedrys, er 15-årige Mie, der starter i gymnasiet. Her åbner sig en ny verden, hvor man tør mere, hvor druk og sex egentlig bare kan anses for et acceptabelt tidsfordriv, indtil afklaretheden ligesom indfinder sig. Historien i Stjernedrys er også en kollektivroman om Laura, Sandra, Christel og alle de andre piger, som Mie omgiver sig med - de bærer hver sin historie og problemer, som Line Kyed Knudsen kyndigt og omsorgsfuldt afdækker. Der er godt nok også drenge i romanen - men de kunne lige så godt stamme fra det ydre rum. Formodentlig er det også sådan, pigerne i den alder opfatter drengene - og omvendt, skal jeg hilse og sige, hvilket afspejles lige så elegant i Oldrups Backpacker - med livet på nakken.

Line Kyed Knudsen har en forbløffende god iagttagelsesevne. Tålmodigt arbejder hun sig frem gennem Mies i og for sig almindelige liv og får hende præsenteret som en grim ælling, der langsomt bliver til en svane. Der sker egentlig ikke noget skelsættende i romanen, udover drengekæresterierne - forfatteren beskriver en proces, der langsomt, men sikkert, fører Mie og hendes veninder mod en større forståelse af sig selv og hinanden. Hendes roman er en rigtig pigeroman, men man bør egentlig give drengene et tip om, at de her kunne lære lidt om pigers gådefulde indre verden. Det er ømheden og tålmodigheden, der gør romanen så ægte. Stjernedrys er noget så usædvanligt som en samtidsroman, der fænger, om en helt igennem almindelig pige.

OLDRUPS roman handler om Tue, der er taget til Sydamerika som rygsæksturist. At han flygter fra sig selv, er man godt klar over. Men selv en rejse tværs over jordkloden får ikke glemslen til at indfinde sig. Tue er den indadvendte type, og det gør ham særlig god til kunsten at vente.

For det er det, hans rejse handler om, bedst illustreret ved, at han ikke tager sine medbragte briller på, selv om han så ikke kan se, hvad der er tre meter fra hans næsetip. Ja - hvorfor rejse, når man alligevel ikke kan se, hvor man er?

For Tue er piger mærkelige væsner. Spændende, gådefulde, og lige så pålidelige som sidegadevekselerere. Der sker kun ganske lidt på Tues rejse, som er værd at skrive om. Det meste sker inden i Tue, mest som en stor boble af tomhed, der vokser og vokser, til han slutteligt bliver nødt til at buse ud med det, der plager ham.

Oldrup er en fantastisk nøgtern skildrer af den særlige rygsækrejsendes selvforståelse, som han med mærkbar stor nydelse hudfletter og udstiller til almen morskab for læseren.

Lidt på samme måde udleverer han Tue. Indlevelsen i hovedpersonen er derfor vanskelig - egentlig virker afsløringen af Tues problem ikke helt naturlig eller dens substans tung nok. Men Tues historie behøver ikke nødvendigvis at være romanens pointe, den egentlige hovedperson er backpackeren som fænomen og forfatterens skildring af ungdommens tilsyneladende naturgivne venten, indtil de kan kaste teenageårene af sig og for alvor komme i gang med livets næste etape - mere afklarede end hidtil.

Forfatteren bringer endda sjove eksempler på mænd, der ikke giver slip på den formålsløse venten, men vælger at forlænge den. Thomas Oldrup gør det godt: det er en tænksom, vedkommende og anderledes roman om at rejse i det indre såvel som i det ydre.

Anmeldelse tidligere bragt den 23-03-2005 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret