Luk vindue

Med ondt skal ondt fordrives

Bent Haller & Mads Stage (ill.)  : Lille Lucifer. 844 sider, 348 kr. Høst & Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Skytsengel. Bent Haller fylder 50 år. I den anledning forærer han os en dansk »Niels Holgersens rejse«.

FORFATTEREN Bent Haller, der grundlovsdag fylder 50 år, har været umådelig produktiv siden han i 1972 debuterede med digtsamlingen Den indre klokkes klang. Mest kendt blev han imidlertid, da han vandt Borgens børnebogskonkurrence med sin meget omdiskuterede roman, Katamaranen i 1978. Siden har han været aktuel med et væld af gode romaner, blandt andet Fuglekrigen (1979), der senere blev lavet til tegnefilm, Kaskelotternes sang (1981), der også kom som tegnefilm med titlen Samson og Sally, Man smider da ikke børn i skraldespanden (1984), og mastodonten Brage Kongesøns Saga (1993).
Hans seneste roman, der samtidig også er hans mest omfangsrige er inspireret af Lagerlöfs berømte historie om Niels Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige, der blev udgivet i årene 1906-1907 med titlen Lille Niels Holgersens vidunderlige Rejse med Vildgæssene. Bent Haller fornægter ikke sit slægtsskab med Lagerlöfs svenske tommelange rejsende: »En af mine slægtninge fløj engang helt op til Lapland i Nordsverige med en nisse på ryggen, sagde guldgåsen, - det var derfra jeg fik ideen«, hedder det sig i Hallers nye roman, Lille Lucifer, der udkommer den 4. juni.

BENT Haller har altid været meget socialt engageret, men især siden udgivelsen af sin meget følsomme og mærkelige bog om døden, I Englens Spor (1988), er han mere og mere begyndt at tage fat på metafysiske emner, som i hans moderne Kristusgengivelse i Neondrengens Profeti (1993). Hans seneste bog, Lille Lucifer handler således også om kampen mellem det gode og det onde, personificeret i djævlen Baffomet og drengen Ludvig, med tilnavnet Lille Lucifer. Han er end ikke døbt, og er i virkeligheden også en skarnsunge på blot ti år, som omgivelserne og den nærmeste familie er ret så trætte af. Man kan ikke forvente noget godt af Lille Lucifer, og følgelig forventer han heller ikke noget godt af sig selv, da hans oldemoders ånd stiger op fra de døde for at fortælle ham, at en stor fare truer Danmark: »- noget frygteligt nærmer sig, men jeg ved ikke hvad det er. Jeg skulle bare fortælle dig, at du er udvalgt«. I starten er det en meget modvillig Lille Lucifer, der begynder sin rejse. Det eneste, han har på sig, er en lille pose med ti usynlighedspiller og en modstander i form af en lille, uartig djævel ved navn Baffomet. I begyndelsen er det kun små ulykker, der følger i kølvandet på Baffomet, men efterhånden bliver de begivenheder, han forårsager, mere og mere dødbringende. Lille Lucifer må indse, at jo mindre, han gør for at standse Baffomet, jo mere uudholdeligt vil det blive at blive boende i Danmark.
En jagt tværs over Danmark tager dermed sin begyndelse, men ikke uden at Lille Lucifer lader sig narre til at falde i djævelens vold, for senere at undslippe hans magt. Rejsen foregår ikke alene gennem det danske rige, men såmænd også gennem tidens mange lag. Således møder Lille Lucifer adskillige af såvel fortidens som nutidens store helte: Gorm den Gamle, Harald Blåtand, Prins Amled, Gøngehøvdingen, Grundtvig, Prins Joachim, Michael Laudrup og mange, mange flere, der hver især hjælper ham videre på rejsen. Hver egn har også sine trolde, sine ånder, og også disse møder Lille Lucifer: Krølle-Bølle på Bornholm, Klintekongen på Møns Klint og andre, der alle fortæller ham om deres riges opståen og myter. Således lærer man en del om alle egne af Danmark, og besynderligt er det ikke, at jo mere Lille Lucifer rejser rundt, jo mere holder han af det land, han er opvokset i. På et tidspunkt får Lille Lucifer følgeskab af pigen Liv, og sammen forsøger de at gemme sig for både djævlen Baffomet, politiet, journalister, TV-hold og adskillige velmenende borgere, der alle synes, at børnene bør tage hjem til deres familier.
Der sker løbende en forandring med den rødhårede Lille Lucifer. Pludselig vil han hellere kaldes Ludvig, som er hans rigtige navn. Hans øjne bliver rødere og rødere og kan ikke tåle sollys. Små vinger begynder at vokse ud af hans ryg og dermed bliver hans lighed med en djævel også mere og mere påfaldende. Men Ludvig er ikke ond, han er god, siger han, og hans eneste mål er at få ram på Baffomet.

DET er et imponerende værk, Bent Haller har skrevet, omhyggelig researchet og med så god en sans for dramatik, at man ikke et øjeblik kommer til at kede sig, om end man ofte tvivler på, om Lille Lucifer nogensinde vil lykkes i sit forehavende. Den eneste skønhedsfejl, jeg umiddelbart kunne få øje på, er at Ludvig ikke kan spille skak, da helten Bjovulf beder ham spille med sig, selv om han tidligere, da Baffomet har udfordret ham til et spil Brutal-Ludo, indrømmer at han spiller bedre skak end Ludo. Men man kan kalde det for flueknepperi i et så omfangsrigt og vellykket værk som Lille Lucifer. For plottet holder, selv om det kan være svært at finde den rette mening i at en lille djævel udvikler sig til at blive Danmarks skytsengel. En nøgle til løsningen er imidlertid Hallers gentagne positive henvisninger til Morgenstjernen, Lucifers stjerne. Det antydes, at Lucifer i virkeligheden er Ludvigs far, men den faldne engel, Lucifer, har i Hallers bog ændret karakter: Han er blevet skilt fra Satan, den onde, og står nu på menneskets side i forsøget på at forbedre en ufuldkommen verden. Som Haller skriver: »den oprørske engel Lucifer, som Gud forbandede dengang han lod syndfloden skylle hen over jorden. Da Lucifer nægtede at adlyde Guds ordre om at lade Jorden forblive i evigt mørke kaldte Gud ham den onde«. Med Lille Lucifer har Haller sat mennesket op på Guds trone: Når Gud nu ikke kan få bugt med det onde, må mennesket hellere selv tage affære.

Anmeldelse tidligere bragt den 31-05-1996 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret