Luk vindue

Pigehelte i fokus

Line Kyed Knudsen: Pigerne fra Nordsletten. 168 sider, 189 kr. Gyldendal
Marianne Wiizan: Maries Løfte. 218 sider, 219,50 kr. Carlsen

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Debutanter. To danske debutanter

”Maries løfte” er en fremragende debutroman. Den foregår i 1793, det år hvor revolutionsbegejstringen fra 1789 forvandler sig til et rædselsregime, der skyller hen over Frankrig. Marie bor i en lille by med sin far, der er smed i byen. Hendes mor er psykisk syg og ligger på et hospital en dagsrejse fra byen. Faren får Marie til at love, at moren aldrig vil blive anbragt på datidens sindssygehospitaler, dårekisten, og da hun en dag sniger sig ind i en sådan, forstår såvel læseren som Marie hvorfor.

Marie er selv en kompleks person: Modig, fræk og sej som karamel, men samtidig har hun arvet noget af sin mors følsomhed, for hun ser ting, der skal ske eller er sket, og nogle gange taler de døde til hende.
Maries verden falder sammen, da hendes far sparkes i hovedet af en hest i smedjen. Marie havde set det i et syn og forsøgt at advare ham, men måske ikke klart nok? Tre dage efter dør faren og Marie flytter ind hos nabokonen. Nogenlunde samtidigt kommer sigøjnerne til byen og Marie finder en kiste i en sø. Kisten viser sig at indeholde en skat, som tilhører en sigøjnerpige, der i virkeligheden er en overlevende datter af en henrettet fransk aristokrats familie. Hun bliver Maries gode veninde og sammen må de overvinde en del farer, såvel i sigøjnerlejren som i byen, hvor Marie er udsat for en grusom mobning af byens drenge.

Marie har egentlig viljen til sejr svejset ind i sine gener. Hun er stolt, stædig, viljestærk og i stand til at handle, når det gælder. Det får hun også rigeligt brug for i løbet af Wiizans fortælling, der løber flydende og let hen over siderne. Det historiske er elegant integreret i bogen, og viser kontant, hvordan idealismen benyttes som undskyldning for had og griskhed, men på den anden side også ændrer folks syn på de gale: ”de har et navn, de har en sjæl, de er vores medmennesker”. På godt og ondt følger vi Marie, hendes venner og fjender og får på denne måde serveret en stærk, spændende og meget veltilberedt fortælling. Fornemmelsen er imidlertid også, at Wiizan til tider vil en smule for meget, for selv om hun får samlet trådene til sidst, er der er ingen tvivl om, at der er stof til i hvert fald endnu en bog om Marie. Der er nemlig mange sidefortællinger, der ikke helt får lov til at udvikle sig, ligesom Maries potentialer bestemt ikke er udnyttet fuldt ud. Wiizan strejfer ofte sidefortællingerne, for så at springe tilbage til hovedhistorien. For eksempel det, at Marie en gang i mellem er synsk. Strengt taget er det ikke nødvendigt for at få historien til at fungere, og potentialet udnyttes ikke fuldt ud. Til gengæld savner man lidt flere detaljer om forholdet til Maries nye plejefamilie. Det, at der er så mange muligheder i fortællingen giver den ganske vist en hel masse dybde, men gør også, at fortællingen ikke føles fuldstændig afsluttet. Der er ingen tvivl om, at Wiizan stadig har en hel del på hjerte, og det skulle ikke undre, om det også indbefattede endnu en fortælling om Marie. Det kan hun sagtens bære, så hermed en opfordring!

Line Kyed Knudsen debuterer med bogen ”Pigerne fra Nordsletten”, som er en historie for piger fra en 8-9 år og frem. Romanen er tydeligvis også første del af en serie. Stilen og historien trækker tungt på eventyrgenren og fantasylitteraturen, hvor hovedpersonerne skal gå meget grumt igennem før de bliver klar over deres ægte (og oftest royale) baggrund. Fortællingen starter i et børnehjem, hvor den onde frk. Høeg regerer. Hun er gammel og tynd, med en skæv pukkel på ryggen og har selvfølgelig også lange og krogede fingre, som hun ofte benytter til at rive Sita, Maren og Anne i ørerne. Bogen handler om disse tre meget forskellige piger, der af skæbnen, i skikkelse af kongens datter Victoria, bliver bragt sammen hos kongen af Sofialand. Det viser sig, at pigerne ikke er helt så forældreløse, som deres opvækst antyder. Der er noget uldent både ved børnehjemmet og – viser det sig – ved den jævnaldrende Victorias fødsel. Prinsessen har nemlig engang haft en tvillingebror, der er forsvundet allerede som spæd. Historiens drive er at hver af pigerne skal have fundet deres familier og forhistorie, og det går ikke stille af sig eller uden at der kommer gnidninger i forholdet mellem de fire veninder. I denne bog afklares Victorias og Marens historier, mens Sitas og Annes må vente til et kommende bind. Historien som sådan er enkel og hurtigt læst, men det er fantastisk svært at finde bøger, som bare er ude på at fortælle en god røverhistorie for piger i den alder – og som lykkes. Line Kyed Knudsen skriver godt og flydende og fastholder uden problemer spændingen hele vejen igennem. Det er fint gået.

Anmeldelse tidligere bragt den 20-06-2003 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret