Luk vindue

Om spidse penne

Knud Erik Pedersen: Der er kommet en komet. 110 sider plus cd, 250 kr. Forum
Henrik Winther & Gitte Skov (ill.)  : Thomas i Immerige. 59 s., 225 kr. Høst & Søn

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

For børn. En debut og en masse digte.

Arbejde fylder meget i småbørnsforældres skema. Selv om vi aldrig har haft så meget tid nu som tidligere til at være sammen med vores børn, så virker det til gengæld som om vi har mistet lidt af evnen til at være sammen med dem på en god måde, når vi så endelig har fri. Billedet af familien, der har travlt, går igen fra billedbog til ungdomsbog. Børnene føler sig ensomme, kan ikke helt finde ud af, hvad de så skal tage sig til. De er så vant til at få tilbudt et eller andet af de voksne på institutionerne, at lediggang blot avler kedsomhed frem for kreativitet. Så således er billedet naturligvis også i Weekendavisens journalist, Henrik Winthers, debut bog, ”Thomas i Immerige”. Thomas far sidder dagen lang bag sin avis og svarer kun ”Hmf”, hvis han bliver spurgt om et eller andet. Moren er på arbejde hele tiden og Thomas savner derfor sin bedstemor, som nu er død. Han tager derfor gerne imod et tilbud fra et postbud om at være med til at dele breve ud. Postbudet er imidlertid ikke helt almindelig, for han deler også breve ud til de døde i Himmerige, hvor lyset i H’et på skiltet er gået ud (og deraf bogens navn) . Som postengel tager han naturligvis bagindgangen, hvor der sidder en slags kopi af DR-børnetimens Vera og vogter. ”Jeg bliver herude,” sagde hun. ”De er blevet så hellige og har gudhjælpemig indført rygeforbud i Himmerige. Det har faktisk fået nogle til at søge om forflyttelse til Helvede, men det er nok at overdrive sin rygning, synes du ikke, unge mand?” Himlen består stort set af en hel masse huller, hvori hver person har sin egen personlige himmel. Og naturligvis er bedstemor der også, og hendes himmel består af hendes egen køkken, hvor Thomas så kan få det hyggeligt. Og en gave får han også af sin bedstemor i form af forældrenes opmærksomhed, når han kommer hjem. Gitte Skov, der tidligere var bladtegner på Aktuelt, har illustreret historien meget flot, med udtryksfulde, til tider uhyggelige og groteske tegninger, der understøtter Winthers historie helt perfekt. Man kan mærke, at Henrik Winther er glad for at fortælle, men på trods af forfatterens mange påfund og morsomme sidefortællinger mangler ”Thomas i Immerige” dybde. Som debut betragtet er det absolut ikke ringe og vi kan derfor glæde os til at Henrik Winther får spidset pennen lidt mere til næste gang.

Man kunne også have ønsket sig, at nogle af de digtere, der har leveret poesi til ”Der er kommet en komet”, havde spidset pennen en smule mere i Forums nye nordiske poesiudgivelse for børn. Digte spiller en vigtig rolle for børn, idet de via rytmen og sproglige associationslege og blomster får tilført den ekstra dimension, der gør, at de bliver bedre til at forstå og også til at udtrykke sig. Forlaget Forum har netop udgivet det, de selv kalder for ”et overflødighedshorn” af en bog med nyskrevne digte fra Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige og gennemillustreret af nogle af de bedste tegnere fra de samme seks nordiske lande. Der er kælet for samlingen i illustrationsmæssig og layoutmæssig forstand. Cd’en er også sjov at lytte til, for man bliver helt glad af at lytte til fx den islandske digter Thórarinn Eldjárns digt, ”Mælkebøtte”, hvis første strofe på dansk lyder sådan ca. lidt tja; ja måske ikke helt så frembrusende spændende: ”Kære mælkebøtte/sikke gul du er./Ja, som solen, siger den,/ved, hvad den er værd”. På islandsk kan man derimod næsten se og ikke mindst på cd’en høre, hvordan digtet har nerve og rytme: ”Fífill minn, fíffil minn/fallega ertu gulur./-Eins og sólin, segir hann./Sá er ekki dulur.” Det har helt sikkert ikke været nogen nem opgave, som Knud Erik Pedersen har haft med gendigtningen, og det kan man desværre også mærke andre steder end her. Kirsten Hamman er en af de danske bidragydere til bogen og et af hendes digte er ”Nu danser bladene”, der lyder sådan her: ”Nu danser bladene/Det var vel det eneste, de ville ud af knopperne for/Danse i vinden og vende og dreje deres stolte grønne farve.” Det er ærlig talt ikke godt nok. Den anden danske digtbidragyder er Hanne Kvist, der har meget mere at byde på, som når sneen bliver sammenlignet med popkorn, eller når hun skriver om græsstråene, at de ”lå med dugdråber på nakken/og nynnede nattevers”. Fremhæves skal også færingen Alexandur. Men det er svært her at gennemgå 50 digte: Det er en lidt blandet landhandel i fremragende indpakning, vi præsenteres for. Der er, såvel til øret som til ganen, sørget for både sødt og surt.

Anmeldelse tidligere bragt den 02-05-2003 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret