Luk vindue

Aldrig mere

Ralf Isau: Den stjålne hukommelses museum. Oversat af Leif G. Berthelsen. CDR Forlag, 648 sider, 378 kr.
Lars-Henrik Olsen: En lang rejse. Forlaget Carlsen 436 sider, 198 kr.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Ungdomsbøger. To historier om ikke at glemme fortiden.



Reven Niaga hedder en af personerne i Ralf Isaus fantastiske epos, ´Den stjålne hukommelses museum´. Stavet bagfra ville han hedde ´Never Again´. Med lidt god vilje kan man godt sige, at bogens tema er at man ikke må glemme fortiden, ganske som i Lars-Henrik Olsens rystende og billedrige fortælling, ´En lang rejse´. For at nå sit mål tager Ralf Isau afsæt i Berlins nutid, mens Lars-Henrik Olsen forbliver i det 11. århundrede. Der er stor forskel på bøgernes virkemidler. Mens Isau holder sig inden for det fantastiske og – indrømmet – urealistiske (det er svært at blive rystet over en levende stumtjeners henrettelse), så sparer Lars-Henrik Olsen ikke på de grumme historier. Her bliver der voldtaget og myrdet, så man ind i mellem føler, at selve ungdomsbogsgenren bliver forrådt.



´Den stjålne hukommelses museum´ blander fantasy og nutidsfiktion med større mængder arkæologisk og religiøs baggrundsinformation. Historien, der strækker sig fra tidernes morgen over 2. verdenskrigs jødeudryddelser til i dag, handler om tvillingerne Jessica og Oliver, der vågner op en morgen med en følelse af tomhed i sig. Da politiet banker på deres dør og spørger efter deres far går det op for dem, at de har glemt alt om ham. I pulterkammeret på loftet finder tvillingerne hans dagbog og via disse opdager de snart, at der findes en parallelverden kaldet Quassinja – de glemte erindringers land – hvor tyrannen Xexano langsomt er ved at stjæle samtlige vigtige erindringer i vores verden.

For at redde deres far drager Oliver ind i Quassinja, mens Jessica, godt hjulpet af en arkæolog fra et museum, forsøger at gøre hvad hun kan for at standse Xexano´s hjælper i vores verden. Isaus roman er en tour de force i et fantastisk univers, med masser af intriger, spænding og farverige figurer, som glasfuglen Pip, Napoleons kappe Kofer og adskillige andre ting og sager, der gør romanen livlig, morsom og givtig. Den fortaber sig indimellem i en række akademiske diskussioner, bl.a. om kulstof 14 dateringers gyldighed. For viderebegærlige børn er der masser at hente, mens spændingshungrende måske nok vil læse hurtigt hen over en række afsnit.



Lars Henrik-Olsens ´En lang rejse´ er en selvstændig fortsættelse af bestselleren ´Dværgen fra Normadiet´. Det er en uhyggelig og barsk fortælling om England i slutningen af de 11. århundrede, hvor sult, krig og ødelæggelse var en uadskillig del af hverdagen. Her rejser pigen Fifa med sin mor og far samt en plattenslager af en munk fra Hastings til Robin Hoods lejr i Sherwood. Befolkningen er undertrykt og splittet dels mellem forskellige trosretninger, der strækker sig fra Odin og Thor til den kristne kirke over til druidernes naturtro, dels mellem de forskellige besættelsesmagter, der i lang tid har hærget England.

Der er ikke lagt fingre i mellem i fortællingen. Moren må sælge sin krop for at få mad og selv den 12-årige Fifa bliver udsat for bløde seksuelle overgreb. På deres rejse møder de drengen Tue, hvis forældre er blevet myrdet af soldater, der efterfølgende voldtog hans søster, for til slut at skære halsen over på hende. Den radmagre Tue har levet af hvad han nu kunne få fat på de seneste halvandet år. Fifas far, Ligulf, og mor, Sara, fatter medlidenhed med ham og adopterer ham.



´En lang rejse´ er en rystende beretning om krigen og dets følger. Under læsningen tænker man gentagne gange over, hvordan mennesket kan være så ondt, så følelseskoldt. Bogen viser, hvordan folk ændres under pres, hvordan overlevelsen pludselig sætter dagsordenen på så enerådende vis, at alle andre hensyn må tie. Det er en fremragende skildring, en gribende historie, men ikke for sarte sjæle. Bogen slutter åbent, men med nyt om endnu en krig – og med et varsel om, at forfatteren har tænkt på et tredje, afsluttende bind.



Anmeldelse tidligere bragt den 05-10-2001 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret