Luk vindue

Tju-bang er fjong

Pia Grünbaum: Børn og computere - en håndbog for voksne. 328 sider, 298 kr. Gyldendal

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Computere. Genial guide til forældre, der vil vide mere.

Af DAMIAN ARGUIMBAU
´Ikke mere skærm!´ er en ofte brugt replik i et hjem med børn, der er begavede med computere, Nintendo-spil eller andet godt. Hvor man før i tiden kunne risikere at få sit hjem raseret når barnet havde gæster (ikke mindst, hvis det er en dreng, man har), skal man nu i stedet bruge energien på at få børnene revet væk fra skærmen. For lang tids optagethed af digitale spil forårsager nemlig en underlig form for aggressivitet, når spilleseancen afsluttes. Børnene har hverken fået drukket eller spist overhovedet, og deres koncentration har været så fokuseret på skærmens flimmer, at de efter at have tilbragt en tre-fire timer i en verden med helt andre regler, bliver helt urimelige, når virkeligheden dukker op igen.

Det står der godt nok ikke noget om i journalisten Pia Grünbaums fremragende bog, Børn og computere, selv om hun ganske vist skriver, at voksne dels bør holde øje med, hvor længe børn sidder ved computeren, dels bør sørge for, at computere befinder sig i et fællesrum. Dét, Pia Grünbaum plæderer for, er nemlig at computeren integreres som et hverdagsværktøj, som såvel piger, drenge, mor og far har glæde af både hver især og sammen. Bogen består af fire dele. Det første, Menneske, medie, muligheder, har sit fokus på indlæringen og er et essayagtigt indlæg med indlagte interviews med forskellige brugere og teoretikere samt beskrivelser af en række realiserede edb-projekter for børn. Referencerammerne i Grünbaums bog er brede, og hun giver dels internetreferencer og litteraturhenvisninger, hvor den interesserede læser kan hente flere uddybende oplysninger om de enkelte projekter. Dette første afsnit er også i høj grad et velrettet spark mod folkeskole- og biblioteksvæsenets bevilgende myndigheder om at opprioritere den nye teknologi, således at der bliver råd til at anskaffe den relevante hard- og software samt undervist folk i, hvordan disse værktøjer kan benyttes. Til tider føles det som om Grünbaums overbevisning om computernes lyksaligheder helt overskygger for så enkle kendsgerninger som, at alle folk har brug for at kunne kradse noter i hånden på en lap papir, og også gerne noter, andre også skal kunne læse. Men ud over denne begejstring, er der ingen tvivl om, at der er vægtige argumenter i Pia Grünbaums betragtninger om, hvordan computerspil og andre børneprogrammer kan have en stor positiv effekt på også svagere børns udvikling. På samme måde vil en højere prioritering af informationsteknologi på skoler og biblioteker klart ruste børn bedre til at håndtere deres liv, både aktuelt og senere. De vil for eksempel have nemmere ved selvstændigt at kunne finde ud af, hvor de kan finde de oplysninger, de måtte være interesserede i, argumenterer Grünbaum.

Måden, børn er sammen på, når de spiller, leger eller producerer noget på en computer er et helt studie værd. Det er der heldigvis forskere, der har fundet ud af og nogle af deres resultater bliver refereret i bogen. Der er blandt andet et forholdsvis langt, men også meget lærerigt afsnit om pigers og drenges forskellige tilgange over for computere, hvor piger traditionelt er mere forsigtige og ikke så interesserede i action-spil som drenge. Kort sagt holder de traditionelle kønsroller sig også, når børn skal vælge programmer - men en forholdsvis lille indsats fra forældrenes side kan gøre, at pigerne kommer lige så godt med i computersnakken som drengene.

Anden del af bogen forsøger at få orden på det væld af programmer, der rent faktisk findes for børn. Her katalogiseres hovedtyperne: spil, værktøjer, tænkelege og elektroniske bøger. Computerspil underinddeles derefter i kategorier som actionspil, hvor det som oftest gælder om at være hurtig på tasterne og få skudt nogle uhyrer ned; adventurespil, hvor det overvejende handler om eventyr og at finde en løsning på et eller andet problem; bræt- og kortspil og så videre. Det samme gør sig gældende for de øvrige hovedkategorier. Til sidst har man - takket være Pia Grünbaums grundige indføring - fået et godt overblik over, hvad de enkelte typer programmer egentlig kan og hvad de er til for. På dette tidspunkt skulle ens generelle og computeranalfabetiske modstand mod tju-bang spil gerne være dalet kraftigt.

Således udrustet kan man fortsætte til bogens tredje og næstsidste del, hvor stort set alle de gode spil og programmer man kan købe på det danske marked (dvs. også engelsksprogede programmer) , der er beregnet for børn i alderen 3-13 år er afprøvet og anmeldt. Der er tale om hele 100 siders kompetente anmeldelser af diverse spil, hjælpeværktøjer til at lave animationer, billeder, musik, til at lære at regne etc. Man kan naturligvis sine steder tillade sig at være uenig med nogle af Grünbaums bedømmelser af nogle af spillene, men alt andet ville naturligvis også være besynderligt. Takket være skærmbilleder af spillene, objektive beskrivelser af formålene med dem og de krav der stilles til hardware og bruger, er dette en næsten uundværlig guide til indkøb af programmer for de yngste i familien. I parentes bemærket skal siges at mange voksne har mindst lige så stor glæde af spillene som børnene selv.

Sidste del af bogen er helliget tekniske husgeråd og forskellige lister, som man kan få glæde af i sin videre jagt på programmer. Kombinationen af interviews, essays, faktuelle oplysninger og anmeldelser i bogen falder helt i tråd med det medie, Pia Grünbaum præsenterer så flot. Det er helt klart en af de vægtigste bøger, der er blevet udgivet om computere på dansk i løbet af de sidste år og den vægtigste når det gælder forholdet mellem børn og computere. Måtte den blive løbende opdateret og genudgivet til glæde for alle de forældre, der har bøvl med at finde ud af, hvordan de skal takle det at have både børn og computere i samme hjem.

Anmeldelse tidligere bragt den 01-08-1997 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret