Luk vindue

En vital hyldest til livet

Bernt Danielsson: Liv, løgn & paradokser. På dansk ved Bente Møller Sørensen. 194 sider, 218 kr.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Tidsånd. En roman, som forfatteren kalder en nutids-skrøne-thriller-komedie-kærligheds-detektiv-voksen-ungdomsroman i et.

Af DAMIAN ARGUIMBAU
Bernt Danielsson vakte berettiget opsigt, da hans roman, Stephanie, udkom i Sverige. For sjældent har man set én, der kan skrive så djævelsk, ironisk og komisk, som Danielsson. Den danske oversætter, Bente Møller Sørensen, har givetvis måtte rive sig selv i håret adskillige gange under arbejdet med oversættelsen. Heldigvis er det gået over al forventning. Der er fart på, når Bernt Danielsson går i gang, som her, da romanens unge, endnu jomfruelige, Philip, møder sin udvalgte: ´Og hun lignede ikke nogen, han før havde set, og alligevel så hun bekendt ud. Det var, fordi hun var en nøjagtig kopi af et drømmebillede, han havde gemt på i godt et år, og som nu på ingen tid blev udsat for en del mindre justeringer for at matche den uventet triumferende virkelighed. Det indre billede var en blanding af fire filmstjerner, tre pop-rockschlagermegastars, to kvinder, han havde mødt i byen for et års tid siden, og tohundredetoogtredive piger, han havde set på billeder i Penthouse, på tegninger i Eropix og Salt´n´Sex og in the flesh på film med titler som Sultry Secrets, Tight & Juicy og Cumm on my tits Part 15, der blev vist på diverse kabelkanaler. Og her stod nu altså denne ufatteligt mangemediefacetterede kvinde lyslevende foran ham.´

Der er zapperkultur og neonlys i teksten, for ingen af hovedpersonerne kan fastholde en sekvens i deres liv uden i bedste Joyceske stil at standse op og associere ud i det blå, til tider ovenikøbet synkront med hinanden, så læseren selv på det nærmeste taber tråden undervejs. Liv, løgn & paradokser er en hypermoderne roman, en krimi, der er frivilligt komisk, om det at leve evigt og om det at elske én, der er tyve år yngre eller ældre end en selv. Det handler om libidoen, der vækkes trods al fornuft, og om umulig kærlighed, der er gengældt. Romanen er en slags fortsættelse af Stephanie, omend det ikke er strengt nødvendigt at have læst denne for at få glæde af vanviddet i Liv, løgn & paradokser. Hovedpersonen er privatdetektiven Theodor Bach, der er i 40´erne, med en endnu uforløst kærlighed til den knapt myndige Stephanie. Han rodes ind i et mysterie der handler om en vis Veronika Lejkenius, hvis person vi fik beskrevet i citatet ovenfor. Hun bliver tilsyneladende myrdet efter at have tilbragt en hed nat med den snart syttenårige ikke-længere-jomfru Philip Palm. Det er netop denne Philip, der kontakter Theodor Bach for at få opklaret, hvorfor mordet er sket. Og det viser sig, at en vis forsker ved navn Walter Douglas Ypcis-Barskskog måske har isoleret - og pacificeret - det gen, der ælder kroppen. Veronika Lejkenius var ikke i trediverne, men muligvis ældre, måske i 50´erne. Hun var forskerens første - og indtil videre eneste - forsøgskanin. Formlen til miraklet er dog nu i besiddelse af en gruppe kaldet The Trust, som kun vil give en antidosis mod alderdom til de højestbydende.

Perspektiverne er legio, men sikkert er det, at der går en klap ned for den sløsede og fordrukne Theodor Bach, da han opdager muligheden af, at hans krops aldringsmekanismer kan bremses. Så kunne han jo vente til Stephanie fik en passende alder, og så standse hendes krops forfald. Kærligheden ville da blive mindre umulig, og i alt fald mindre ugleset.

Danielsson er en forfatter, der ikke nægter sig noget. Han roder - med vilje - rundt i kronologien. Han parafraserer kultfilm og gør grin med reklamer. Han henvender sig som fortæller direkte til læseren, så der bliver plads til små, indlagte essays, der handler om livet og døden og alle de paradokser, man er nødt til at finde sig i at leve iblandt. Men også selve romanen kommenteres: ´Desværre er dette fjortende kapitel besværligt, fordi det på en overbevisende måde skal: 1) forklare indholdet i Veronica Lejkenius´ 368 sider tykke bog. 2) og desuden formidle, hvad det medfører for Theodor Bach. Og det er ikke så lidt.´ Der er også plads til bibelske citater, et enkelt, sjofelt kapitel kun for voksne, og diskussioner om film som Blade Runner, Brazil samt hyppige henvisninger til Rimbauds En tid i helvede.

Bag de flimrende billeder, læseren præsenteres for og under neonreklamernes slørede, farverige regnbueverden, gemmer der sig ikke desto mindre en alvorlig historie, hvis hovedformål er at fortælle om menneskets grundvilkår og som endvidere binder tykke reb mellem generationerne. Det gør Danielsson ved at eksponere de momentvise synkrone tankespor, som unddrager sig tid, sted og alder. Der er liv, engagement, vitalitet og filosofi gemt i en forbavsende useriøs, usentimental, spændende og labyrintisk krimi, der fremfor alt hylder livet i al dets mangfoldighed og paradokser.

Anmeldelse tidligere bragt den 21-02-1997 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret