Luk vindue

Mennesket lever ikke af brød alene

Mary Medlicott & Ademola Akintola (ill.)  : Floden der steg til himmels. Oversat af Ruth Plenge. 96 sider, 228 kr. Hjulet
Ann Mari Urwald & Lillian Brøgger (ill.)  : Fortællerfugle fra mange lande. 86 sider, 120 kr. Mellemfolkeligt Samvirke

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

´Der var engang en mand og en kone, der var meget fattige og som inderligt ønskede sig et barn. Efter nogle år fødte konen en dreng, og manden blev meget lykkelig over at have fået en søn. Årene gik, og den lille dreng voksede op og blev en høj, stærk og modig ung mand til stor stolthed og glæde for sine forældre. ´Jeg vil gerne giftes nu, hvor jeg er en voksen mand,´ sagde sønnen en dag.´

Sådan begynder historien Den rigtige brud af Noor Hyder og Inge Suuban, der stammer fra Somalia. En fortælling, man kan finde i den nyudkomne Fortællerfugle fra mange lande. Som det sig hør og bør på de kanter, vil faren naturligvis have lov til at godkende bruden, inden han godkender giftermålet. Hver gang, sønnen kommer med en egnet kandidat, peger faren på en stor, tung sten, og beder ham om at bære den over til sig. Da sønnen af gode grunde mislykkes gang på gang, afviser de kommende brude ham en efter en, da de anser ham for at være svag og ude af stand til at tage sig af dem. Men en dag kommer sønnen med en pige, der er knap så smuk som de forrige fire...

I Fortællerfugle fra mange lande er Danmark repræsenteret med to små historier af Ann Mari Urwald, lige som der også er har været plads til en ganske spændende beretning fra Grønland. De tyve meget forskellige, men også meget gode historier i samlingen er alle illustreret af Lillian Brøgger, der med sin streg og farvelægning formår med humor at indfange såvel stemning som det lokalkolorit, de enkelte historier kræver.

Der synes at være en stigende interesse i disse år for netop den mundtlige fortælling. Det er mindre end et år siden, at Odense Universitetsforlag udgav Ewald Tang Kristensens for længst glemte Eventyr fra Jylland på nudansk til almindelig folkelig læsning for alle aldre, og samlinger med gamle og nye fortællinger fra alskens lande er begyndt at udkomme med større hyppighed end tidligere.

Måske har den stigende interesse noget at gøre med, at det ægte, daglige, intime samvær med børn fra forældrenes side efterhånden ofte består i sengelægningen. Det er her, børn pludselig bliver spørgelystne, hvor nogle ellers kunne havde håbet på en anelse søvnighed. Men hvad skal man forvente, når sengetiden er det eneste tidspunkt på dagen, hvor børnene i virkeligheden har forældrene helt for sig selv, uden konkurrence fra madlavning, fjernsyn, avislæsning og hvad man nu ellers foretager sig i løbet af den tid, man er hjemme sammen med børnene. Mange forældre vælger at slutte børnenes dag af med en historie. Enten en, de selv finder på, hvad der er overraskende mange forældre, der gør, eller også én, de læser højt. I øvrigt en situation, der er helt analog med gamle dages traditioner: Fortællinger var oftest noget, der fortaltes ved aftenstid, omkring et bål, efter at dagens mange opgaver var udførte.

For børn er det vigtigste ved højtlæsningen selve samværet med den, der læser op. Historien kommer i anden række. Hvorfor bør man så læse en god bog fremfor en dårlig, kan man så spørge? Det rigtige - og lidt kedsommelige - svar på dette er naturligvis, at det er bedre at tilbringe tiden sammen med noget, som man får noget ud af, end sammen med noget, som man slet ikke får noget ud af. Altså ud over at være sammen i de irriterende obligatoriske minutter, det tager at læse en kort, dårlig bog op. Mennesket lever ikke af brød alene, som Jesus svarede djævelen, da denne fristede ham i ørkenen. En god bog kan give anledning til at stille væsentlige spørgsmål til livet. Det gælder både bøger, der er henvendt til voksne, og dem, der henvender sig til børn. Det er da lidt besynderligt - for eksempel - at faren i det eventyr, denne anmeldelse startede med at referere, opfører sig så mærkeligt. At ydmyge sin søn foran hans udkårne er ikke en opførsel, man ville forvente af en far, der var stolt af sin søn. Hvad er det, faren ved, men som sønnen er lykkeligt uvidende om? Fortællingen har klart en morale, som man med en vis ret kan forvente af så besynderlig en historie.

Men morale er ikke altid fortællingens fremmeste opgave. Det er tydeligt i fortællingen Floden der steg til himmels, som er en skabelsesmyte fra Afrika. Floden ´rullede blidt af sted fra den ene side af det umådelige kontinent, faldt i søvn på vejen og gled med nattestrømmen over til den anden siden. Frem og tilbage, frem og tilbage.´ På et tidspunkt får Floden øje på stjernerne og får lyst til at vandre rundt i det blå rum og se på de blinkende stjerner. Så hjælper solen Floden med at fordampe og således bliver den senere til et mægtigt regnskyl, der skaber Afrikas mange forskellige søer og floder. I denne samling er tolv moderne og ældre fortællinger fra Afrika samlet, lige fra fortællinger om krigen i Angola til den allerede nævnte skabelseshistorie. Illustrationerne i bogen er udført af Ademola Akintola, der er en anerkendt kunstmaler fra Nigeria, hvis billeder har været udstillet mange steder i såvel Afrika som Europa og USA. I billedbogsformat gør hans malerier sig godt, med de grove penselstrøg og jordfarverne, der er med til at give alle fortællinger et skær af noget oprindeligt. Imponerende er især hans evne til at fange en situation og lade hele fortællingen hvile i ét sigende maleri, hvor spændingen i historien bliver pointeret.

Disse to samlinger viser bredden i fortællingens kunst, som er både at belære og underholde, allerhelst på én gang. Et godt eksempel på når dette lykkes er fortællingen om det svære i at finde sig den rigtige brud. I slutningen af eventyret, ser den sidste kvinde, hvordan den unge mand kæmper med stenen. Hun går hen for at hjælpe ham og sammen lykkes det dem at bære den tunge sten over til faren. ´Uden gensidig hjælp går det ikke, hvis man vil danne familie,´ som faren siger til sønnen, hvorefter han giver forholdet sin uforbeholdne velsignelse. De andre piger hjalp nemlig ikke til, da de så, sønnen havde vanskeligheder. ´Det var en klog far,´ som min søn helt spontant udbrød, da jeg læste historien op for ham. Jeg tvivler på, at han selv vil lade være med at gifte sig, når den tid kommer, hvis jeg ikke kan godkende bruden på forhånd, men man kan jo håbe, at eventyret vil være nærværende, når han skal til at vælge.

Anmeldelse tidligere bragt den 16-08-1996 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret