Luk vindue

Elvis bor i Sby

Sherryl Jordan: Ildens Vinter. Oversat af Lene Gullv. 259 s, 245 kr. Klim
Michael Toubro: Elvis Lever og gr p bistanden i Sby. 310 s, 158 kr. Klim

Af DAMIN ARGUIMBAU

I Elvis Lever og gr p bistanden i Sby bliver Sby invaderet af Elvis-lignende mennesker. Nogle taler russisk, andre engelsk - men der er i alt fald ingen af dem, som hrer hjemme i Sby. Lidt mrkeligt er det ogs, at plasticfigurer af Elvis bevger sig rundt, og at legetjsbiler i overstrrelse viser sig at kunne kre med god fart p de sbyske veje. Udfaldsvejene er der dog ingen, der kan kre p. For befolkningen opdager snart, at de er sprret inde i deres hjemby. Det varer heller ikke lnge, fr de finder ud af, at det skyldes nogle insektagtige vsner fra det ydre rum. Alle disse besynderlige begivenheder udspiller sig omkring Kristian, der i og for sig har nok i sine forsg p at forfre Donna.

Men takket vre Michael Toubro kan vi i Weekendavisen afslre Elvis sande adresse i alle disse r, hvor man har troet ham dd: Han har vret fanget hos disse insektagtige rumfolk. Nu bor han alts i Sby - som alts godt nok ikke ligger dr, hvor Sby plejer at ligge. At han gr p bistand vil vi dog betvivle, for i Elvis lommer bor der adskillige gode smykker, der hver isr er lige s meget vrd som en landrover.

Det lyder ikke, som om der hverken er hoved eller hale i Michael Toubros historie. Der er der sdan set heller ikke, selv om han ihrdigt prver at f det til at hnge sammen. Det er en crazy historie, der hugger lidt fra det internationale science fiction milj og blander det med en god portion dansk provinsroman. Resultatet er smnd sjovt nok - lidt for sjovt til at det nogensinde nr at gribe lseren.

Romanen slutter uforlst og efterlader sig et hybridnet med lse kabler, der burde vre blevet forbundet til den undrende lser. Det ville have vret spndende, hvis forfatteren havde droppet halvdelen af sine indfald og arbejdet serist med resten.

Anderledes helstbt er den New Zealandske Sherryl Jordans Ildens Vinter. Der er ikke s mange sjove indfald i hendes fantasyroman, men hun har haft n id og forfulgt indtil det sidste. Sherryl Jordans romandebut var i 1990 med romanen Rocco. Bde den og hendes efterflgende Juniper Spillet fik New Zealands rlige pris for den bedste brne- og ungdomsbog.

Det, der i hj grad kendetegner Sherryl Jordans romaner er hendes omsorg for persontegningen. Det eneste man mske kunne indvende var, at hun kunne lre lidt af Michael Toubros vanvid, og omvendt kunne han lre en del af hendes konsekvens og sans for at gre et tankens univers nrvrende.

I Ildens Vinter mder vi Elsha, der som alle Undertrykte arbejder i minerne, hvor de livsvigtige ildsten bliver hentet. Ildstenene giver varme til de Udvalgte, herremndene, der har fuld rdighedsret over de Undertrykte. Den verste blandt de Udvalgte er Ildherren, som er i stand til at sanse ildsten og dermed vide, hvor minerne skal anlgges. Noget andet, der adskiller Ildherren fra andre er, at han drmmer. Det er netop en af disse drmme, der i begyndelsen af romanen peger p Elsha som hans kommende tjenerinde. Noget, der selvsagt ikke huer de Udvalgte. Ildherren er imidlertid anderledes - han ved noget om de Undertrykte, der med t slag kunne ndre verden.

Elshas drm er at frelse de Undertrykte fra den armod, de er tvunget til at leve i, og selv om hendes nske virker vanvittigt, hendes situation taget i betragtning, er der meget, der tyder p, at hun er i stand til det. Endnu farligere bliver livet for hende den dag hun opdager, at hun kan sanse ildsten.

Sherryl Jordan skrev romanen da hun fik at vide, at hun havde fet RSI - skader af at bruge PCens mus - og muligvis aldrig ville kunne skrive igen. Den intensitet, som hun har oplevet i kampen mod den kroniske sygdom, har hun til fulde fet med i Elshas frd gennem riget sammen med Ildherren. Lene Gullv har formet at overfre denne intensitet i en god oversttelse. Det er i hj grad denne stemning af kampen mod brndende uretfrdighed og den konsekvens, hvormed ideen gennemfres, der lfter Sherryl Jordans historie et pnt stykke over dyngerne af heltesagn i fantasyromanernes magasin.

Anmeldelse tidligere bragt den 27-05-1994 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret