Luk vindue

Livet er nu

Bodil Bredsdorff: Alek (Børnene i Kragevig 4). 104 s. 168 kr. Høst.

Af DAMIÁN ARGUIMBAU

Der er et uhåndgribeligt tidspunkt, hvor barndommen svinder, og ungdommen begynder. Det er nogenlunde ved denne tid, at alvoren indfinder sig. Ikke, at alvoren ikke har været tilstede før, men først nu forstår man, at de valg, man foretager, har konsekvenser, der rækker ud over det umiddelbare nu. Derfor begynder livet for den unge langsomt at antage en eksistentiel karakter, en ændring, der lægger kimen til teenageårenes forståelige selvoptagethed.
I alle Bodil Bredsdorffs bøger om børnene i Kragevig har hovedpersonerne i de enkelte romaner været i deres tolvte år. I løbet af serien har læserne haft lejlighed til at følge et lille samfunds udvikling fra det øjeblik, hvor tre mennesker opretter Kragevig, og tolv år frem, hvor de tre mennesker er blevet til nogle familier.

Alek handler først og fremmest om den 12-årige Alek og hans forhold til verden, livet og familien. Hidtil har Alek kun været kendt som Dåp, som var et af hans første udsagn, da han endnu var baby. Men nu begynder han at kalde sig for Alek, der er hans rigtige navn.

Alek tager til Sidstehavn med sin far for at besøge broderen Ravnar, der er rejst fra Kragevig med stor bitterhed, efter at pigen Unna valgte at gifte sig med en anden. I Sidstehavn arbejder Ravnar som fisker og lever et fattigt og glædesløst liv. Aleks besøg river Ravnars tilværelse ud af den selvvalgte isolation, og den indesluttede fisker må nu vænne sig til at åbne sig mere og mere for den stille, men insisterende lillebror. Efter et stykke tid rejser faren tilbage til Kragevig, mens Alek bliver boende hos Ravnar, dels for at nå ind til ham, dels for at lære sig selv bedre at kende.

Ravnar bliver ved med at være lige bitter, og Alek begynder at tvivle på, at Ravnar nogensinde bliver sig selv igen. En dag får tre mænd et skib til at gå til grunde, og det lykkes Alek, som et uset vidne, at redde den unge pige, Thala, fra at blive dræbt af de tre forbrydere. Fra da af må Thala bo skjult hos Ravnar til dennes store bestyrtelse. Alek tager sig af hende, så godt han kan. Men en ny tåget nat bliver der igen tændt bål på stranden, for at narre et skib på grund. Denne gang er Ravnar hjemme, og sammen med Alek og nogle mænd fra landsbyen lykkes det at fange de skyldige.

Efter at disse er dømt, tager Ravnar med Alek og Thala tilbage for at besøge Kragevig. Det er her, at Ravnars hjerte langsomt begynder at åbne sig, ikke mindst når Thala er i nærheden. Det er også i Kragevig. at Aleks tolvte år slutter, mens han står og kigger ud over havet og opdager, at han er blevet voksen. Således slutter serien da de fire børn, der blev introduceret i første bind, alle er blevet voksne.

Mens de forrige bøger i høj grad viste hvordan omstændighederne og omgivelserne påvirkede de involverede personers liv, er det i denne sidste roman den meningsløse selvødelæggelse, der er i fokus:
´Du... du er så sort,´ hakkede han. ´Du går mens legen er god. Duu...´ Og det tog ham lidt tid at styre stemmen: ´Du vil ikke være med til at have det sjovt.´
Ravnar flyttede uroligt på sig.
´Du er ligesom en gammel mand´, skreg Alek med skinger røst. ´Du er slet ikke Ravnar mere.´
Det er angsten for at blive såret og handlingslammelsen, som følger i kølvandet, Ravnar lider af. Og Ravnars lidelse afspejles af Aleks angst for at slippe barndommen og møde den alvor, der er på den anden side af mørket. Den alvor, Alek kan konstatere kan forandre folk så meget som den har forandret hans storebror.

Med et smukt og enkelt sprog lykkes det Bodil Bredsdorff at komme hele vejen rundt om denne eksistentielle angst. Og det lykkes hende at bekræfte at der er lys på den anden side. Via dette 4. bind får Børnene i Kragevig derfor sin naturlige afslutning og danner hermed rammen om ét af dansk børnelitteraturs hovedværker inden for de seneste ti år

Anmeldelse tidligere bragt den 18-08-1995 i Weekendavisen

© Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret