Luk vindue

Den digitale bogkrig

10-07-2015


Af DAMIÁN ARGUIMBAU

E-bøger. En virtuel gordisk knude er en knude, der ikke er der.

Gyldendal har længe været den alt dominerende spiller på forlagsmarkedet. I alt fald når det gælder de fysiske bøger. Men det Egmontejede forlag Lindhardt og Ringhof opruster, så de kan tage føringen i den digitale tidsalder. Med store dagbladsannoncer er de godt i gang med at gøre sig lækre for forfatterne.

Først kom opfordringen til alle forfattere om at henvende sig til forlaget med deres allerede udgivne bøger, uanset forlag: »Lindhardt og Ringhof vil fordoble antallet af e-bøger i Danmark de næste to år. [] Det er en af Europas mest ambitiøse planer om at digitalisere 15.000 værker hen over de kommende to år til e-bøger, lydbøger og print-on-demand. Og dermed fordoble antallet af e-bøger i Danmark.« Det var om tirsdagen. Mandagen efter, den 29. juni, kommer en ny pressemeddelelse og nye annoncer, der slår fast, at e-bøgerne formentlig også skal udgives på tysk: »Det er en offensiv for skandinavisk litteratur i Tyskland. Det er en fuldstændig vild vision, som nu er en realitet,« som Lasse Korsemann Horne, redaktionschef hos L&R Digital og Saga Egmont skriver i meddelelsen: »L&R er etableret med eget imprint i Tyskland og kan - udover at genudgive en række allerede oversatte titler - tilbyde forfattere at oversætte deres bøger og udgive dem direkte på et af verdens største bogmarkeder.« Sejt, tænker man straks - især som dansk forfatter, der dermed kan få sine bøger trykt på et af Europas største markeder. Og L&R praler også med, at de inden årsskiftet vil have »udgivet henved 1.000 titler som e-bøger og lydbøger på det store tyske marked. Af disse er 750 titler af skandinaviske forfattere.« Jo, det er da en helt vild vision, og det lugter langt væk af, at forlaget er særdeles interesseret i at lokke etablerede forfattere til sig og væk fra konkurrenterne.

Men hvis man undersøger L&Rs tiltag med luppen er billedet noget anderledes. Bevares, de planlægger at udgive 1.000 titler til årsskiftet herunder 750 skandinaviske forfattere. Så det passer cirka med 100 skandinaviske titler om måneden indtil årsskiftet. Men her drejer det sig om genudgivelser, ikke ny-oversættelser. I 2016 har de foreløbig kun fem helt nye titler i pipelinen. Der er lang tid til 2016, så det reelle tal vil formentlig blive noget højere.
Lad os sige en ti-femten e-bogs nyudgivelser på tysk. Der er langt til pressemeddelelsens forventningsskabende tusind og én bøger.

Alligevel må man tage hatten af for L&Rs energiske livtag med fremtiden. Hvilke forlag gør ellers noget opsigtsvækkende for det digitale marked? Ingen, reelt set. Næ, de klager alle som en over bibliotekernes gratis udlån af e-bøger. Det problem har de næppe i Tyskland, vel! MOFIBO, hvor man for 99 kr. om måneden ubegrænset kan låne 15.000 danske e-bøger og et tilsvarende antal engelske, har et regnskab, der viser blodrøde tal. Ikke underligt, når deres tilbud matches af et gratis tilbud fra bibliotekerne, siger de.

Hos eReolen kan man låne 11.000 danske bøger ganske kvit og frit. Og det gør de: eReolen låner månedligt omkring 90.000 bøger til godt 50.000 brugere, der er meget jævnt fordelt over hele landet. Man skal ikke være specielt teknisk mindet for at låne bøger på det digitale bibliotek. Det er pærenemt, og i begyndelsen var Mofibo og forlagene glade for eReolen, fordi den »opdrog« danskerne til den digitale litteratur.

Nu hvor eReolen har succes, er de kommercielle spillere ikke så glade mere. Ganske vist lever eReolen med en model, hvor brugerne samlet set kun kan låne et bestemt antal eksemplarer af en given udgivelse, således at man stadig kan stå i en virtuel kø, indtil der frigives et eksemplar af en anden låner. Men alligevel.

Nu kunne man tro, at jeg er stor tilhænger af, at man begrænser bibliotekernes muligheder for digitale udlån endnu mere for at give plads til de private firmaer. Men her er jeg belastet af en stor og inderlig kærlighed til det danske bibliotekssystem. Få danskere gør sig begreb om, hvor stor betydning, de danske biblioteker spiller i forbindelse med formidlingen og demokratiseringen af viden.

For mig, der kom fra et spansk skolesystem, var det tæt på at være en åbenbaring, at jeg ikke alene kunne låne en vilkårlig bog ganske kvit og frit, men at jeg også kunne få hjælp fra en bibliotekar til at finde inspiration til nye bøger. Jeg tilbragte en stor del af min danske barndom på det lokale folkebibliotek.

Senere, da jeg gik i lag med den noget tungere litteratur, var det mageløst at kunne søge gennem et tilsyneladende uendeligt katalog via bibliotekets grønne skærme - det var datidens Google for mig. Og endnu mere magisk var det, at jeg kunne bestille den ene bog efter den anden, uanset om den befandt sig i Aarhus, København eller Odense. Den luksus delte og deler danskerne ikke med mange andre lande. Danmark har en unik biblioteksmæssig infrastruktur, der muliggør at enhver interesseret person, uanset bopæl, økonomi, uddannelse eller alder kan få uhindret adgang til alverdens viden. Det er unikt, og vi bør lidenskabeligt værne om at bevare denne mulighed.

Forlagene har i årtier haft en ganske fin forretning med at udgive fysiske bøger, som folk køber, selv om de også kan låne dem på biblioteket. Det har de haft under fastprisordningen og også siden priserne blev frie, selv om der også var meget brok dengang de blev indført. Hvorfor skulle det være specielt anderledes med e-bøger? Personligt køber jeg flere e-bøger end jeg låner. Som regel fordi forlagene har indført karenstid på de nye bøger, eller fordi jeg gerne vil have dem liggende, så jeg kan søge på tværs af en lang række af dem på én gang, hvilket især er en fordel når det gælder fagbøger.

Selvfølgelig skal bibliotekerne tilbyde e-bøger så folk kan læse, hvad de måtte have lyst til, uanset om det er E. L. James´ Fifty Shades of Grey eller Pia Søltofts Kierkegaard og kærlighedens skikkelser. Jeg opfatter den gordiske knude omkring e-bogsmarkedet for at være mere virtuel end reel. Det er for nemt at give bibliotekerne skylden for problemerne. Se i stedet at bruge kræfterne mere konstruktivt og selvsikkert, ganske som L&R har gjort det.


Berigtigelse (17.07.2015)

af Damian Arguimbau
I sidste uges Blæksprutte i Bøger skrev vi ud fra de oplysninger, vi havde fået fra forlaget Lindhardt og Ringhof, at SAGA Books havde planlagt fem nyoversættelser af skandinaviske bøger til tysk i 2016.

Som skrevet i Blæksprutten er programmet for 2016 endnu ikke fastlagt, men forlaget oplyser, at de allerede i år udgiver i alt 42 nyoversættelser, herunder navne som Inger Gammelgaard Madsen, Preben Mørkbak og Leonora Christina Skov.

Teksten er tidligere bragt den 10-07-2015 i Weekendavisen

(c) Damián Arguimbau

NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret